Logo
Bogliste

Klassiske tegneserier og graphic novels

70’er og 80’erne var tegneseriens danske guldalder, hvor forlagene udgav albums af fransk/belgisk oprindelse i højt tempo. Det er nemlig i Frankrig og Belgien at den europæiske tegneserie har sit ophav, og en status helt på højde med romanen. Listen her er et udpluk af graphic novels/tegneserier som er udgivet på dansk med et forsøg på at vægte klassikerne.

Bøger på listen

Elverfolket : Ulverytterne og solfolket

Wendy Pini

Episk fantasy-fortælling om elverfolket og deres kampe i en verden, der har afvist dem.

Samlet udg: Ulverytterne, Sorgs ende, Rivalerne, Ulvesangen, Den sidste prøve.

Den store Asterix

René Goscinny og Albert Uderzo

Albert Uderzo, en af de to skabere bag den franske tegneseriefigur Asterix, er gået bort. I en række flotte samlealbum med masser af illustreret ekstramateriale, kan man læse om arbejdet bag tegneserierne, det store persongalleri og meget mere. Uundværlige i enhver reol.

Tintin på månen

Hergé

Gedigen jubilæumsudgivelse med rigeligt med falden på halen komedie, der nok fungerer i stribeform, men bliver lidt anstrengende i et helt (dobbelt)album.

Blueberry - de samlede eventyr

Jean-Michel Charlier

Genudgivelse i flot udstyr giver en grundig introduktion til den franske fødsel og den danske historie. Det er bare med at glæde sig til de kommende otte bind.

Rejsen til Saturn

Claus Deleuran

Hvis man taler om tegneserier med klassikerstatus, er der ingen tvivl om, at Rejsen til Saturn hører til i denne kategori. Historien om rumekspeditionen er grov, satirisk og hylende morsom.

Originaludgave: 1977

Gavrilo Princip

Henrik Rehr

Henrik Rehrs grafiske fortælling om manden, der fik Europa til at eksplodere, er indlejret i en foruroligende, skraveret dunkelhed.

Den vilde fest

Joseph Moncure March

Barsk fortælling om USA i 1920’erne, hvor mange måtte kæmpe hårdt for lykken, er en fascinerende historie på vers, der hylder mottoet Lev stærkt, dø ung!

Graphic novel efter Joseph Moncure March 'Den vilde fest' 

 

Forvandlingen - graphic novel

Franz Kafka, Søren Jessen

Graphic novel over Kafkas klassiker. Betagende og blændende godt lavet.

Dansker-trilogien

Halfdan Pisket

Pisketslag. Fortællingen om James Piskets liv er poetisk, barsk og mørk. Tegninger kan udtrykke meget, Piskets i særdeleshed. 

Nofret

Sussi Bech

En yderst velkommen genudgivelse af den prisbelønnede tegneserie om den ukuelige og selvbevidste minoiske prinsesse Nofret og hendes eventyrlige liv.

Fremtidens araber - en barndom i Mellemøsten (1978-1984)

Riad Sattouf

Barsk fransk tegneserie med masser af humor og aktualitet. Historien fortæller om at vokse op i Gaddafis Libyen og Assads Syrien og ikke vide hvor i verden, man hører hjemme.

Sort hul

Charles Burns

'Sort hul' tegner et dystert og skræmmende billede af 70’ernes USA, hvor en ny mystisk sygdom hærger blandt teenagerne og bidrager til at understrege pubertetens i forvejen usikre år.

Maus

Art Spiegelman

Spiegelmann skildrer igennem fantastiske tegninger de komplikationer, der opstår, når man er efterfølger af en overlever fra Auschwitz.

Buddy Longway – Den Samlede Saga 1

Derib

Serien om Buddy Longway og Chinooks liv er et fantastisk westerneventyr med masser af kærlighed og virkelig meget spænding. Nu er den genudgivet i en flot hardbackudgave.

Monster

Patrick Ness

En dybt rørende historie om et monster, der ikke er et monster, og en dreng, der både ønsker og ikke ønsker, at hans mor skal dø.

Kiki fra Montparnasse

Catel

Hendes dragende ydre er blevet skildret af adskillige store kunstnere. Nu suppleres de kendte værker med en dragende graphic novel, som puster liv i musen, Kiki fra Montparnasse.

Logicomix

Apostolos Doxiadis

En intens, kompliceret og underholdende graphic novel om filosoffen og matematikeren Bertrand Russells liv. En udfordring som er værd at tage op. 

Asterios Polyp

David Mazzucchelli

David Mazzucchellis graphic novel 'Asterios Polyp' sprudler af stilistiske udtryk, som tilfører fortællingen en kompleksitet i forholdet mellem fortællingens to udtryk: ord og billeder.

Martin

Tom Kristensen

Reformationen i streger. Et flot værk og en vellykket introduktion til en stor historiske skikkelse.

I morgen bliver bedre - Kongen

Karoline Stjernfelt

Mesterlig, original og overdådig tegneserie om Danmarkshistoriens store trekantsdrama – den sindssyge Kong Christian d. 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee.

Styrelsen

Johan F. Krarup

Tankevækkende graphic novel inspireret af en virkelig korruptionssag i et af verdens mindst korrupte lande.

Persepolis

Marjane Satrapi

I baggrunden leger nogle piger henrettelse. Marjane Satrapis selvbiografiske graphic novel om at vokse op i Iran gør brug af stærke virkemidler for at vi ikke skal glemme!

Almægtig

John Arcudi

Hvordan ville det ikke være at have superkræfter? Dette spørgsmål, og især de omkostninger sådanne egenskaber ville føre med sig, besvares i denne lækre og fremragende graphic novel.

I skovens dybe stille ro

Malin Biller

Svenske Malin Billers store selvbiografiske graphic novel er en udtryksfuld og gribende fortælling om en sørgelig barndom.

Bandekrig 145

Jens Lapidus

Forfatteren til spændingsromanerne ’Cash’ og ’Aldrig fucke op’ videreudvikler sine skildringer af den stockholmske underverden i denne fremragende og lækre Graphic Novel.

Saga: vol 1

Brian K. Vaughan

Flere gange prisbelønnet tegneserie for voksne bringer mindelser om de gode gamle ”rigtige” tegneserier fra 1980’erne. Tegneseriekunst på højt plan.

300

Frank Miller

Blod, død og ære er hovedingredienserne i denne fantastisk flotte tegneserie om 300 tapre spartaneres kamp mod hele den persiske hær.

Filmatiseret i 2006 af Zack Snyder.

Den her sommer

Mariko Tamaki

Gribende coming-of-age fortælling som på fineste vis indfanger barndommens særlige sommerstemning, hvor tiden går lynhurtigt og står stille på samme tid.

Daytripper

Fábio Moon

Denne første brasilianske graphic novel på dansk er en stille og tankevækkende fortælling om meningen med livet og de valg, vi træffer. Særdeles vedkommende historie, som anbefales på det varmeste.

Morderens mesterværk

Gigi Simeoni

Italiens svar på Jack the Ripper slå sig løs i Milanos stræder i denne stemningsfulde graphic novel fra Gigi Simeoni.

Min fars dagbog

Jiro Taniguchi

Trehundrede siders velfortalt graphic novel med masser af smukke øjeblikke. Om at vokse op som skilsmissebarn og om mindernes tyngde i voksenlivet.

Ankomsten

Shaun Tan

Shaun Tans ordløse immigrationsfortælling efterlader en masse tegn i de gulnede billeder, som på én gang betager og kalder på fortolkning.

Kensington

Rasmus Svarre

Sex, død og dæmoner svæver rundt mellem hinanden i Rasmus Svarres ambitiøse grafiske fortælling, som sætter sin læser på en prøve i en leg med at finde orden i kaos.

Min fjerne barndomsby

Jiro Taniguchi

Denne første japanske manga for voksne på dansk byder på en stille, tankevækkende og episk roligt fremadskridende fortælling om meningen med livet og de valg, vi træffer.

Kom hjem

Thomas Thorhauge

En dannelseshistorie om en enlig mor der satser alt, fortalt i charmerende og skæve billeder.

Attentatet

Loîc Dauvillier

Tankevækkende og barsk graphic novel om den tilsyneladende uendelige konflikt mellem palæstinensere og israelere. De realistiske tegninger tilfører fortællingen endnu mere dybde og ubehag.

9 piger - Hesten

Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussen

Tegneserie. En pige forsøger at sælge nogle døde dyr til en dreng fra overklassen, så hun kan få råd til en billet til Amerika. Samtalen tager en ildevarslende drejning.

Et knald til

Rikke Villadsen

Det danske tegneseriemiljøs enfant terrible praktiserer westernsatire og smider med kønspolitiske bomber, der lige giver den Et Knald Til.

Fimbulvinter

Søren Glosimodt Mosdal

Markant og flot danskproduceret tegneserieepos om vikingehøvdingen Erik den Røde.

Drageløberen

Khaled Hosseini

Khaled Hosseini har sammen med de to italienske tegnere Fabio Celoni og Mirka Adolfo genskabt sit mesterværk om drengen Amir og hans bedste ven drageløberen.

Mona

Dorte Karrebæk

Grafisk roman om søde, frodige, lidt naive Mona, der bare gerne vil møde en mand, der har lyst til at vågne op sammen med hende hver morgen.

Englestøtte

Tohby Riddle

En engels eksistens skildret i tekst og billeder. Velkommen til en verden af vingede væsener i en smuk og filosofisk billedbog.

By af glas

Paul Auster

’By af glas’ som graphic novel er Paul Karasik og David Mazzucchellis fremragende oversættelse af Paul Austers moderne klassiker af samme navn til et grafisk sprog.

Originaludgave: 1994