Logo
Bogliste

Den amerikanske borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig er en periode i amerikansk historie, der stadigvæk trækker spor. Listen her indeholder en række romaner, som omhandler krigen eller tiden lige før og efter.

Bøger på listen

Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur

Maya Angelou

Selvbiografien om at vokse op som sort i sydstaterne i 1930’erne har længe haft klassikerstatus, og nu har vi endelig fået den gribende historie på dansk.

Borte med blæsten

Margaret Mitchell (f. 1900)

Slægts- og kærlighedsroman fra de amerikanske sydstater under borgerkrigen om den omsværmede Scarlett O'Hara er en klassisk underholdningsroman til alle tider.

Originaludgave: 1936

 

Det sorte USA

Jørn Brøndal

Yderst aktuel og lærerig bog om det sorte USA fra Uafhængighedserklæringen i 1776 til Barack Obamas anden periode som præsident.

Traveller

Richard Adams

En alternativ øjenvidneberetning fra Den Amerikanske Borgerkrig, direkte fra hestens egen mule.

Modets røde kokarde

Stephen Crane

Verdenslitteraturens første realistiske krigsskildring, skrevet af en ung forfatter i 1894, som ikke selv havde været i krig - bogen, som blev en opsigtsvækkende bestseller i England og USA.

Marchen

E. L. Doctorow

Fremragende roman, der udspiller sig i slutningen af den amerikanske borgerkrig og følger krigens spor både geografisk og menneskeligt.

New York

Edward Rutherfurd

New Yorks historie fra byens fødsel i 1600-tallet og frem til i dag beskrevet gennem historiske begivenheder og fiktive personer

Skaberfuglen

James McBride

Kansas, 1856. Oprøret mod slaveriet ulmer. Tiårige Henry Shackleford går til hånde på sin slaveejers bar, Dutch Henry’s Tavern.
 
“Mit mål i livet dengang var og pudse sko mens min far klippede hår, og proppe så meget majsbrød og ale ned i mit lille gab som muligt.

Rhett Butlers fortælling

Donald McCaig

Så er han tilbage! Hav lugtesaltet parat og lad jer opsluge af 'Borte med blæsten' set fra Rhett Butlers synspunkt.