Logo
Bogliste

Science fiction

Et udvalg af nyere interessante science fiction-titler, der er udkommet på dansk.

Bøger på listen

Rendezvous med Rama

Arthur C. Clarke

Træd ind i Arthur C. Clarkes unikke og fremmedartede verden med risiko for at ændre din egen for evigt.

Sværmen

Frank Schätzing

Skræmmende realisme og actionfyldt spænding forenes i tysk science fiction epos, der sætter menneskets rolle på Jorden i perspektiv. 

Mandelsolens planet

Françoise d' Eaubonne (f. 1920)

Glemt fransk roman bidrager til kønsdebatten og er et eksempel på science fiction, når det er bedst. Tidløs og skræmmende relevant.

Dune

Frank Herbert

Frank Herberts over 500 sider lange science-fiction roman 'Dune' (1965, da. 'Klit', 1978) regnes blandt de mest indflydelsesrige sci-fi romaner gennem tiderne.

Verdenshjertet

Viggo Bjerring (f. 1981)

'Verdenshjertet’ emmer af holdning til den verden, vi lever i. En virkelig god bog slet og ret.

Solens kerne

Johanna Sinisalo

Mesterlig fortælling fra et fiktivt Finland, hvor ligestillingen er slået tilbage til start og staten opretholder samfundsordenen gennem propaganda.

Mørkets venstre hånd

Ursula K. Le Guin

Le Guins nyoversatte sci-fi klassiker er med sit fokus på køn og samfund mere relevant end nogensinde.

Syndflodens år

Margaret Atwood

Apokalyptisk, storslået og i høj grad tankevækkende fortælling om artens undergang. 

Stilhedens hav

Emily St. John Mandel

Smukt forgrenet, tankevækkende roman om tid, skæbne og verdens undergang. Forfatteren er en fremragende ordsmed, der bevæger sig sikkert i den spekulative, dystopiske sci-fi genre.

Project Hail Mary

Andy Weir

Andy Weir står bag 2022s vildeste blockbuster. Sjældent har fysik/kemi-timen været så underholdende.

Anomalien

Hervé Le Tellier

Hervé Le Tellier blander genrekortene og har skabt et moderne mesterværk. En terapeutisk rejse ind i den menneskelige natur i mødet med det ubeskrivelige.

Forstyrrelsen

Steinar Bragi

Med stilsikker hånd udfordrer islandske Steinar Bragi vores blik på virkeligheden og vender verden på siden. Resultatet er både fascinerende og tankevækkende.

Exnihilo

Publius Enigma

Dansk science fiction roman af imponerende høj kvalitet. Historien foregår i rummet og på en ødelagt jordklode og indeholder en lang række af genrens klassiske elementer.

Hundehjerte

Gurli Marie Kløvedal

Tankevækkende debutroman reflekterer over kærlighedens natur og vores forhold til teknologien.

Oryx og Crake

Margaret Atwood

Genforskning og kloning er nogle af temaerne i Margaret Atwoods roman. Hvordan ville verden se ud, hvis mulighederne for at skabe nye racer stod åbne for industrien?

Mount København

Kaspar Colling Nielsen

17 fremragende, foruroligende, fantastiske fortællinger fra en hovedstad under kraftig forvandling.
Velkommen til en guidet tour på Mount København.

Filmatiserede noveller

Philip K. Dick

Seks pletskud fra en af USAs bedste science fiction-forfattere. Novellerne er siden blevet filmatiserede, men er i sig selv absolut et besøg værd.