Logo
Bogliste

Berlin

Gennem utallige år har Berlin spillet en stor rolle i europæisk historie, kunst, musik, litteratur og som er et yndet rejsemål. 

Bøger på listen

Berlin blues - Herr Lehmann

Sven Regener

Humoristisk moderne klassiker om Berlin lige før Murens fald betragtet gennem unge Herr Lehmanns skæve, overfladiske blik.

Et stykke af tiden

Benn Q. Holm (f. 1962)

Hvis opholdet i 70’ernes Vestberlin glippede, kan det gøres godt igen med denne fine kærlighedshistorie og fortættede skildring af studentermiljøet i Murens skygge.

Farvel til Berlin

Christopher Isherwood

Med denne nyoversættelse får klassikeren nyt liv, og det er stadig en meget læseværdig og foruroligende roman om Berlin først i 30’erne.

Originaludgave: 1939

Den våde fisk

Volker Kutscher

Genudgivelse af Kutschers roman, der foregår i Berlin anno 1929. Her er korrupt politi, gryende nazibevægelse og nationalistiske ønsker om hævn efter 1. Verdenskrig. 

Elleve dage i Berlin

Håkan Nesser

Det kan godt være, at Arne Murberg ikke er nogen Nobelpriskandidat. Men han er et godt menneske og en kærlig søn, og når hans far på sit dødsleje giver ham en opgave, gør han naturligvis sit bedste for at udføre den.

Det der er

Peter Asmussen

I årene op til murens fald lever Renate et stille liv i den østtyske del af Berlin sammen med mand og børn. Et liv som hun i hemmelighed skriver breve om til en mand, som hun mødte på en arbejdsrejse til Danmark

Berlin Alexanderplatz

Alfred Döblin

Storbyromanen par excellence. Fortællingen om Franz Biberkopf og Berlin Alexanderplatz er en mesterlig skildring af den konfliktfyldte konfrontation mellem storbyen og individet.

Den der bliver tilbage har ret

Richard Birkefeld og Göran Hachmeister

Fremragende og meget anderledes tysk krimi, som foregår i Berlin mens kampene raser og bomberne falder i april 1945.

I den korte ende af Sonnenallee

Thomas Brussig

Humoristisk og mildt ironisk beretning om livet og hverdagen i den ende af Sonnenallee, som kom til at ligge på østsiden af muren i Berlin, fortalt af den unge Micha.

Mareridt i Berlin

Hans Fallada

Tysklands nederlag i 1945 er baggrunden for denne lille perle af en roman om de fysiske og mentale ruiner, tyskerne oplevede efter krigen.

Berlin - øjenvidnevariationer

Jens Blendstrup og Lars Gundersen

”Krig er ikke noget man skal snakke om” skrives der i bogen. Men Jens Blendstrup og Lars Gundersen gør det heldigvis på smukkeste vis gennem ord og fotos.

Så siger den ene

Iris Hanika

Fortællingen om Senta og Thomas, der har svært ved at finde hinanden og kærligheden i dagens Kreuzberg, er en perle af en kærligheds- og hjemstavnsroman.

Koldfronter

Keld Broksø

Koldkrigsroman nouveau. Aktuel politisk thriller med baggrund i den tiltagende konfrontation mellem Rusland og Vesten.

Dengang vi drømte

Clemens Meyer

Clemens Meyers store roman om østtysk ungdom i tiden før og efter Murens fald er fremragende fortalt, på en gang urovækkende, rystende og tragikomisk.

Bergeners

Tomas Espedal

Essay, digte, sansninger og rejseoplevelser. Espedals lille sproglige patchworkpude giver stor læseglæde. Og så er sproget  sine steder krystalklart.

Alene i Berlin

Hans Fallada

Små mennesker kan sagtens være store. Bevægende læseoplevelse om integritet og mod i ægteparrets Quangels kamp mod de overvældende magthavere i Berlin under Anden Verdenskrig.

Originalværk: 1946

Øjensamleren

Sebastian Fitzek

Intelligent krimi om jagten på og flugten fra en seriemorder. Hvad kan man regne med, og hvem kan man stole på? Nedtællingen er begyndt til et godt gys!

Blodbrødre

Ernst Haffner

Da den udkom i 1932, blev den forbudt af nazisterne og brændt på bålet. Barsk og sørgeligt aktuel roman om en flok gadebørn i 30’ernes Berlin.

Axolotl Roadkill

Helene Hegemann

 Mifti er 16 år, afhængig af alle de stoffer, hun kan komme i nærheden af, og skammeligt forsømt af sin alkoholiserede, nu afdøde, mor og (ånds)fraværende far - Efter moderens død

Willenbrock

Christoph Hein

Ligeså nådesløst som Christoph Hein kritiserede systemet i DDR-tiden, beskriver han i 'Willenbrock' de genforenede Tysklande med focus på Berlin.

Russerdisco

Wladimir Kaminer

Noveller. Fragmentariske immigrantfortællinger om livet i Østberlin anno 1990. Fortællingerne handler om hverdagen og vanviddet i brydningstiden lige før murens fald

Land i datid

Jesper Bugge Kold

Fremragende og meget velresearchet roman om at finde sine rødder og derved finde ud af, hvem man selv er.

I ondskabens have

Erik Larson

Meget velskrevet, spændende og sandfærdig historie fra 1930’ernes Tyskland om en amerikansk families udviklingsrejse fra begejstring til væmmelse.

Fem år i Berlin

Bodil Steensen-Leth

Interessant historisk roman om forholdene i Berlin 1940-45 og om Nazityskland set fra Det Danske Gesandtskabs synsvinkel.

Tristanakkord

Hans-Ulrich Treichel

Den selvoptagne og opblæste unge bondeknold Georg Zimmer får sit verdensbillede justeret, da han fra universitetet i Berlin får studenterjob som memoirekorrekturlæser på Skye hos en berømt og arrogant komponist

Han er tilbage

Timur Vermes

Hvordan vil nutidens samfund reagere på at få Adolf Hitler tilbage, og hvad ville han give sig til? Underholdende og skræmmende historie, som desværre aldrig bliver rigtig nærværende.

Filmatiseret som "Er ist wieder da" i 2015, instrueret af David Wnendt.

Berlin - den samlede udgave

Jason Lutes

Imponerende og gennemarbejdet grafisk roman om Berlin i Weimarrepublikkens sidste år er et must for tegneseriefans og læsere med historisk interesse.