Logo
Bogliste

Filmatiserede krimi- og spændingsromaner

Der findes en masse gode krimi- og spændingsromaner, som er blevet filmatiseret. Listen her er et udpluk af disse med titler, som findes på dansk.

Bøger på listen

Tavse stemmer

Ann Cleeves

Ann Cleeves er en dygtig plotmager. Bedst som man tror, Vera Stanhope er tæt på en opklaring, tager alt en overraskende drejning.

Pigerne fra Englandsbåden

Lone Theils

Veldrejet krimidebut baseret på virkelige hændelser. 

Læg verden bag jer

Rumaan Alam

Familien holder ferie i et afsidesliggende hus på Long Island, men det, der skulle have været den bedste ferie nogensinde, bliver brat ændret til et mareridt.

Dyndkongens datter

Karen Dionne

Psykologisk thriller og gruopvækkende familiedrama. Portrættet af et aparte far-datter forhold er eminent beskrevet, Karen Dionnes har et solidt greb i læseren.

Marco effekten

Jussi Adler-Olsen

Marco er på flugt. På flugt fra familie, politi og hele den Københavnske kriminelle underverden. Og når alle er efter én, så er København en meget lille by at gemme sig i!

Kragefælden

Ann Cleeves

Stemningsfyldt krimi fra det maleriske Nordengland med kriminalkommissær Vera Stanhope som sympatisk hovedperson.

Undtagelsen

Christian Jungersen

Christian Jungersen inviterer indenfor i en fortælling, der forgrener sig: Den er farvet af krimigenren, filosofien, socialrealismen og frem for alt den psykologiske litteratur. 

 

Kvinden i toget

Paula Hawkins

Tre forskellige kvinder er omdrejningspunktet i denne ualmindeligt spændende psykologiske thriller, hvor intet er som det syner.

Den usynlige vogter

Dolores Redondo

Den velskrevne krimi rammer med sit seriemorderplot, sin komplekse hovedperson og elementer af baskisk overtro og folklore absolut plet.

Vuggesang

Leïla Slimani (f. 1981)

Hvor godt kender du egentlig dine børns barnepige? Leïla Slimanis hårrejsende psykologiske thriller blotlægger os dér, hvor vi er mest sårbare.

Det der ikke slår os ihjel

David Lagercrantz

Afdøde Stieg Larssons trilogi har fået en velskåret og spændende men også både troværdig og respektfuld fortsættelse.

Tre dage og et liv

Pierre Lemaitre

Lemaitres roman er et overbevisende portræt af et lille bysamfund og en dyster historie om en hændelse, der påvirker en ung mands liv for altid.

Moderløse Brooklyn

Jonathan Lethem

Usædvanlig og forrygende kriminalhistorie fortalt af en touretteramt. En sjov vinkling og en farverig fortæller kan gøre en simpel historie til noget ganske særligt.

Vi har altid boet på slottet

Shirley Jackson

Shirley Jacksons gotiske gyserklassiker er en fortættet og ildevarslende fortælling om hemmeligheder og giftmord i den særprægede Blackwood-familie.

Små påsatte brande

Celeste Ng (f. 1980)

Facaden krakelerer i det bedre borgerskab i dette medrivende drama om hemmeligheder, skrøbelige familiebånd og bristede illusioner.

Hævn

Joyce Carol Oates

Velskrevet roman om at tage loven i sin egen hånd – i et land hvor våben er hver mands eje.

Journal 64

Jussi Adler-Olsen

Med Carl Mørck/Assad-konceptet holder forfatteren Afdeling Q på en forudsigelig kurs ud i det ganske land. Denne gang danner et tragisk kapitel i vor historie baggrunden.

Inferno

Dan Brown

Dan Brown disker igen op med en forrygende cocktail af spænding, skjulte symboler og som noget nyt - et tankevækkende og ganske moralsk provokerende tema.

Filmatiseret i 2016 under samme navn med Tom Hanks i hovedrollen.

Postkortmorderne

Liza Marklund, James Patterson

To af verdens bedst sælgende krimiforfattere har slået talenterne sammen, og det er der kommet en udspekuleret, spektakulær og international thriller ud af.

Galveston

Nic Pizzolatto

Personerne i Galveston befinder sig på bunden af det amerikanske samfund – på alle mulige måder. Sort, sort, sort roman.

Snemanden

Jo Nesbø

Tror du, at snemænd signalerer glæde, familiehygge og sjov? Det gjorde jeg også, indtil jeg læste Nesbøs sidste.