Logo
Bogliste

Alle tiders kærlighedsromaner

Størst af alt?!

Dyk ned i en række gode romaner om kærlighed i alle dens afskygninger - romantik, trekantsdramaer, tragedier og måske lidt spænding.

Flere af dem er klassikere, der tåler genlæsning igen og igen, hvad der selvfølgelig også får filminstruktørerne til at kaste sig over dem. 

Bøger på listen

Fri kærlighed

Tessa Hadley

Hensat til 60’ernes pulserende London tørner tradition og nye overbevisninger sammen i strålende skildring af en kvindes frigørelse.

Hr. Nishino og kærligheden

Hiromi Kawakami

Stærk og stilfærdig roman om vejen ind til kærlighedens kerne via ti kvinders forhold til den samme gådefulde mand – Hr. Nishino.

Fra i nat sover jeg på taget

Jens Christian Grøndahl

Funklende eksistentielle refleksioner forbindes smukt med skildringer af tidsånden og en velkendt MeToo-historie i ny Grøndahl Classic.

Brænd alle mine breve

Alex Schulman

Da Alex Schulman begynder at grave i sin slægts fortid, kommer han på sporet af en voldsom og ulykkelig kærlighedshistorie.

Lamento : en kærlighedsroman

Madame Nielsen (f. 1963)

Madame Nielsen spinder en ren og kraftfuld kærlighedshistorie om en stormende forelskelse, der var engang.

Historien om Asta

Jón Kalman Stefánsson

Historien om Asta er en storslået episk fortælling om lys og mørke, kærlighed, drifter og arv.

Elskeren

Marguerite Duras

Und dig selv at læse en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige kærlighedsromaner, der skildrer en ung piges passion i 1920’ernes Indokina. 

Originaludgave: 1984

Ingen som dig

Nick Hornby

Nick Hornby charmerer med en vittig og elegant romantisk komedie om kærlighed på tværs af alder, klasse og race.

Et stykke af tiden

Benn Q. Holm (f. 1962)

Hvis opholdet i 70’ernes Vestberlin glippede, kan det gøres godt igen med denne fine kærlighedshistorie og fortættede skildring af studentermiljøet i Murens skygge.

Bølger

Eduard von Keyserling

En badeby er scene for en ulykkelig kærlighedshistorie og en ironisk skildring af adelige normer og sociale omgangsformer i denne vidunderlige roman fra 1911.

Tidselhonning

Sara Paborn (f. 1972)

Svenske Sara Paborn tager sin læser med til badebyen Båstad, hvor meget har ændret sig fra 1950’erne til i dag, men sorg og kærlighed opleves stadig lige stærkt.

Barbara

Jørgen-Frantz Jacobsen (f. 1900)

I 1700-tallets Thorshavn besnærer præsteenken Barbara mændene med sin erotiske udstråling og naive forelskelser.

Originaludg.: 1939 

Giovannis værelse

James Baldwin

Atmosfærefyldt roman om forelskelse og begær i 50’ernes Paris. En brutal og ubærligt smuk kærlighedshistorie, der virkelig fortjener sin klassikerstatus.

Originaludgave: 1956

Madame Bovary

Gustave Flaubert

Historien om den lidenskabelige Emma Bovary, der kan sætte sind og sanser i kog, er ikke til at komme udenom. 

Originaludgave: 1857

 

Stormfulde højder

Emily Brontë

Forrygende genlæsning af gotisk kærlighedsdrama og klassiker i glimrende nyoversættelse.

Originaludgave: 1847

Filmatiseret flere gange, bl.a. i 1939 af William Wyler og i 2009 af Coky Giedroyc.

Stolthed og fordom

Jane Austen

Dengang et blik var nok til at få et hjerte til at smelte. Hertfordshire i 1800-tallets England danner ramme for Jane Austens romantiske roman Stolthed og fordom.

1Q84 - bog 1

Haruki Murakami

En mand og en kvinde som leder efter hinanden, en roman om en luftpuppe, en virkelig luftpuppe og to måner, som måske, måske ikke er fiktion - velkommen til '1Q84'. 

Bryllupsintrigen

Jeffrey Eugenides

Eugenides formår at skrive om kærlighed uden at gøre brug af klichéer og metaforer, og det i sig selv er en præstation. Fin og rørende fortælling om at være næsten voksen.

Uskyldens museum

Orhan Pamuk

'Uskyldens museum' er Pamuks hidtil mest rørende værk og en omvendt pageturner, der giver lyst til at blade tilbage og genlæse igen og igen. Slow food for hjernen og hjertet og en stor læseoplevelse.

Den store Gatsby

F. Scott Fitzgerald

Et gribende portræt af en tid og en generation i en verden der var ny og hvor intet syntes umuligt.

Soning

Ian McEwan

Den 13-årige romantiske Briony Tallis overværer på familiegodset i Sydengland i 1935 noget, som hun i sin uerfarenhed mistolker - med svære konsekvenser for de implicerede inclusive hende selv, hen over 2. verdenskrig og resten af århundredet

Fornuft og følelse

Jane Austen

To meget forskellige søstres kærlighedshistorier - Den ene romantisk og stormfuld, den anden rolig og besindig - i den engelske overklasse i 1800-tallets begyndelse.

 

Lucca

Jens Christian Grøndahl

Kærlighedens veje er grundtemaet i Jens Christian Grøndahls hidtil største succesroman 'Lucca', som handler om to menneskers liv, der tilfældigt kommer i berøring med hinanden.

Kærlighed i koleraens tid

Gabriel García Márquez

Fantastisk smuk og tragikomisk roman om en mand, der, i et koleraplaget Colombia, må vente 53 år, 7 måneder og 11 dage på at få den kvinde, han elsker.

 

Hvem ringer klokkerne for?

Ernest Hemingway

Om et kærlighedsforhold mellem en amerikansk frivillig og en spansk pige, der opstår i en guerillagruppe under den spanske borgerkrig 1936-39

Originaludgave: 1940

Bl.a. filmatiseret af Sam Wood i 1943 under titlen "For Whom the Bell Tolls"

Sønden for grænsen og vesten for solen

Haruki Murakami

På en sanselig måde kredser bogen om kærlighedens og erotikkens væsen, om at fastholde og give slip, og om de fatale valg, der afgør menneskets liv.

Intimitet

Hanif Kureishi

Den engelske forfatter Hanif Kureishi har med sine store bredt malende og forrygende episke romaner slået sit navn fast.

Borte med blæsten

Margaret Mitchell (f. 1900)

Slægts- og kærlighedsroman fra de amerikanske sydstater under borgerkrigen om den omsværmede Scarlett O'Hara er en klassisk underholdningsroman til alle tider.

Originaludgave: 1936

 

Ali & Nino

Kurban Said

En eviggyldig fortælling om to elskende, hvis kærlighed møder modstand grundet deres forskellige kulturelle og religiøse baggrund.

Højtlæseren

Bernhard Schlink

Fin lille fortælling om Tyskland efter krigen, om forholdet mellem det gamle og det unge Tyskland, om skyld og ansvar og kærlighed og om at læse højt af verdenslitteraturen.

Filmatiseret i 2008 af Stephen Daldry under titlen "The Reader"

Bonsai

Kirsten Thorup

Efter mange års venten har Kirsten Thorup beriget os med endnu en roman. Romanen udforsker på glimrende og forfærdelig vis individet i krise. 

Mit hinsidige

Martin Walser

Lille fabulerende roman om doktor Augustin Fenlein, der ophører med at tælle sine år, da han fylder 63 - men aldrig ophører med at elske den skønne Eva Maria.

Tilværelsens ulidelige lethed

Milan Kundera

Einmal ist keinmal hedder det på tysk. Om dette er sandt eller ej, giver 'Tilværelsens ulidelige lethed 'ikke svar på, men den tvinger én til at tænke over det.