Sejrens by
Med afsæt i en over 700 år gammel historie fra Sydindien har Rushdie skrevet en fabulerende roman om historieskrivning, ytringsfrihed og statslige konflikter.
Indien er en fascinerende smeltedigel af moderne livsstil og traditioner med rødder tusinder af år tilbage i tiden. På boglisten kan du udforske landets kalejdoskop af farver, lyde og lugte med skønlitteratur fra og om Indien.
Med afsæt i en over 700 år gammel historie fra Sydindien har Rushdie skrevet en fabulerende roman om historieskrivning, ytringsfrihed og statslige konflikter.
Mageløs og monumental slægtsroman fra Indien i 1960’erne skrevet med et lysende nærvær i alle detaljer. Et skræmmende og indsigtsfuldt billede af en familie i frit fald.
Kan man skrive en morsom roman om Indien? Ja, Aravind Adiga viser i denne overraskende, satiriske og kritiske roman, at det kan man. Den er virkelig et besøg værd.
En underfundig fortælling om en families tragiske skæbne i et Indien, hvor engelsk aristokrati, spirende kommunisme og kastesystemet skaber et uoverskueligt kaos.
Gribende roman om en gruppe udsatte menneskers kamp for overlevelse i en splintret verden fortæller om Indiens nyere historie i et fabulerende sprog.
Medrivende biografisk roman om to usædvanlige kvinder fra begyndelsen af det 20. århundrede, der bryder med tidens normer for kvindeliv og drager til Indien.
.
Du er i godt selskab med den bitre humoristiske, midaldrende Göran Borg, der på sit livs absolut nulpunkt bliver narret med til en chartertur til Indien.
Varm, fængslende og gribende roman om venskab, kærlighed og om at vokse op og være splittet mellem to kulturer.
Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer – om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af sit køn.
3 unge engelske kvinder tager i 1928 med skib til Indien - Man følger her deres meget forskellige skæbner og deres problemer med kærligheden, med økonomien og med den selvstændighed, de trods alle stive normer kæmper for hver på deres måde
Storslået og meget underholdende slægtsroman om indiske indvandrere i USA. En fortælling med både varme og humor og smerte over det mistede.
Indiske Mani bor i Mumbais slum og arbejder på det lokale intrigeplagede institut - Som kasteløs lever han en trist tilværelse, men da det lykkes ham at få sin egentlige talentløse 11-årige søn til at fremstå som et geni, synes hans lykke at være gjort
En ung mand af blandet indisk/engelsk herkomst søger sin identitet i roman fyldt med tragikomiske hændelser og opfindsomme situationsbeskrivelser.
En fortryllende og intens bog, der handler om guerillabevægelser og om det moderne menneskes holdning til disse.
5 kvinder mødes i togets "Damekupé"; hver har de deres egen dramatiske historie at fortælle, som handler om værdighed og selvrespekt i nutidens Indien.
Rejsebogsforfatteren Chris tager til Kerala for at lære om kathakali-dansen og dens ni følelser - Dansens myter og lidenskab er universelle, og Chris' nutidige følelsesliv og personerne i hans omgivelser væves sammen i kathakali, som forudsiger alt.
Neelam, en ung indisk kvinde, er ulykkelig i sit arrangerede ægteskab - Selvom det er vanskeligt, bryder hun ud og tager på sit livs rejse fra Mumbai og ender ved Yammafloden, hvor skæbnen venter hende.
Sød og underholdende chick lit om kærlighed, Indien og magi. Potter bringer ikke noget nyt til genren, men hendes blanding af humor, sødme og magi er yderst charmerende.
Lucinda Riley har med ’Midnatsrosen’ skrevet en farverig, romantisk og meget underholdende roman. ’Midnatsrosen’ er perfekt sommerferielæsning!
Oplev Bombay for fuld skrue med en australsk flugtfanges øjne! Storslået fortælling der har det meste: action, et farverigt persongalleri, maleriske beskrivelser …
Fortryllersken fra Firenze er fortællingen om, at vi alle bor på den samme jord og er langt mere ens, end vi drømmer om.
Fængslende roman om hvordan krig og konflikter spiller ind i to familiers hverdag gennem tre generationer.
Fremragende, forvirrende og farverig historie fortalt af et firbenet menneske fra den indiske slum.
Et trekantsdrama i Bombay sidst i 1950'erne ender med et mord, der får vidtrækkende konsekvenser for en række mennesker - 40 år senere forsøger Bhalu at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete
Phønix er blevet voksen, hans far er død, og nu skal han også selv dø. Den selvstændige fortsættelse af ’Udflytterne’ er skrevet med en troværdighed, ærlighed og eftertænksomhed, som er dybt rørende.
Den alkoholiske altmuligmand Vishnu har arvet en ejendom i Bombay, og hverdagen i den indiske middelklasse beskrives humoristisk og ironisk med dens myldrende, krydderduftende og hektiske baggrund.
Humoristisk og dybt satirisk roman om en ung mand, som sammen med en flok ligesinede drager ud på den "klassiske dannelsestur" til Indien på jagt efter billige stoffer, uforpligtende sex og spirituelle oplevelser
Indiske Ram Mohammed Thomas, der er opvokset på børnehjem, beskyldes for svindel i en stor tv-quiz, hvor han vinder 1 mia. rupees
Filmatiseret i 2008 af Danny Boyle under titlen "Slumdog Millionaire"
Eventyrlig biografisk roman om den britiske opdagelsesrejsende Richard Francis Burton.