Logo
Bogliste

Vikinger

Litteraturlisten indeholder romaner om vikingetiden.

Bøger på listen

Røde orm 1+2

Frans G. Bengtsson

Bølgen sprøjter blåt og blodet rødt i Frans G. Bengtssons underholdende vikingeklassiker om Røde Orm.

Lodbrogsønnernes hævn

Lasse Holm (f. 1968)

Sagnet om Regnar Lodbrog kender de fleste. Her danner det basis for en solid historisk roman, og nu går den vilde vikingejagt.

Den hellige Knud

Maria Helleberg

Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane.

Kongens hunde

Martin Jensen

Kong Knud har overtaget magten i England, men for at bevare den får han brug for hjælp fra illuminatoren Winston og stormandssønnen Halfdan, som er halvt sakser og halvt daner.

Ravneflugt

Martin Jensen

Velfortalt og actionfyldt fortælling fra Danmarks jernalder om Hrafn, der fødes som træl men ender som en stor kriger.

De edsvorne

Robert Low

Her er rigtige vikinger, barske mænd som kvinder elsker og mænd frygter, her er råstyrke, brutalitet og snuhed eftertragtede egenskaber, især når jagten går efter en hemmelig skat.

Ragnhilds saga

Lone Mikkelsen

'Ragnhilds saga' foregår i Danmark i den sene vikingetid, og er beretningen om et kvindeliv i en brydningstid, hvor den gamle tro må vige pladsen for kristendommen.

Fimbulvinter

Søren Glosimodt Mosdal

Markant og flot danskproduceret tegneserieepos om vikingehøvdingen Erik den Røde.

Erik den Røde: Skibet og sværdet

Preben Mørkbak

Den første del af Preben Mørkbaks romanserie om Erik den Rødes liv og historie er en farvestrålende historie om vikingernes liv og rejser.

Sven Tveskæg. Danernes sidste viking

Preben Mørkbak

En moderne kæmpekrønike om Sven Tveskæg og en blodig nyfortolkning af historien om Danmarks tilblivelse.

Kongen der sendte paven en fugl

Martin Petersen

Mester Martin, levnedsskriver, satte denne krønike over Sven, søn af Estrid og konge af Danmark. Vandt sig freden i nord.