Logo
Bogliste

Victoriatidens England

Perioden under dronning Victoria (1837 - 1901) har altid haft en speciel tiltrækningskraft for romanforfattere. Ikke blot var det en blomstringstid for romangenren, men også nutidige forfattere henlægger deres værker til denne periode.

Bøger på listen

Det forunderlige cirkus

Elizabeth Macneal

Fantastisk, forførende og forræderisk fortælling fra Victoriatidens England om outsidere og barske livsvilkår i et cirkus.

Bridgerton - den ugifte hertug

Julia Quinn (f. 1970)

En snedig plan, der fører til et ægteskab fyldt med romantik, begær og skænderier. Kærlighed og ens bedste vens lillesøster er ikke altid en god kombination. 

Al kødets gang

Ambrose Parry

Hvis du er fan af Sherlock Holmes, vil du elske denne victorianske krimi, der giver et spændende tidsbillede af Edinburghs Old Town anno 1847.

Urmagerens datter

Kate Morton

Der mangler hverken kærlighed, svigt, eller ulykkelige skæbner i denne fortælling om familie, slægter og ikke mindst kunstnermiljøet i Victoriatidens England. 

Belgravia

Julian Fellowes

Forfatteren bag Downton Abbey har skabt en ny skøn historie, der stiller skarpt på skandaler, intriger, kærlighed, hemmeligheder og magtkampe i 1800-tallets London.

Børnenes bog

A. S. Byatt

Fremragende og velskrevet familiehistorie og tidsbillede fra England omkring forrige århundredeskifte – en periode der ofte bliver beskrevet som den ”Edwardianske”, gyldne tid.

London

Edward Rutherfurd

Han gør Londons fortid levende og beskriver byens gader og huse, så de står klart for læseren; samtidig bliver man klogere på Englands fortid. 

Årene

Virginia Woolf

Årene er historien om Pargiterfamilien, om deres indbyrdes relationer, de tætte og fortrolige, de kølige og fremmedgørende, og om deres bekymringer og deres triumfer.

Tidskortet

Félix J. Palma

En fantastisk og ikke helt almindelig historie. Bogen er forfatterens tredje, men hans første på dansk, og der er i høj grad tale om et særdeles spændende forfatterskab.

Sjælesøstre

Sarah Waters

'Sjælesøstre' er velskrevet og giver et fint portræt af Margaret som den intellektuelle pebermø, der ikke passer ind i samfundets opfattelse af kvinders rolle.

Sov, mit barn

Joanne Harris

Inden sit store gennembrud med 'Chokolade' skrev forfatterinden denne intense og farverige gotiske spændingsroman.

Spøgelseshistorier

Charles Dickens

Et godt udvalg af Dickens ildevarslende og stemningsfyldte spøgelseshistorier holder sin læser i en skruestik.