Logo
Bogliste

Narkotikamisbrug i litteraturen

Romaner og noveller hvor stofmisbrug spiller en afgørende rolle for historien.

Bøger på listen

Heroin chic

Maria Kjos Fonn

Barsk, smuk og vigtig roman om et mørkt og anorektisk pigeliv, der ender i heroinafhængighed. 'Heroin chic' skærer ind til benet uden forblommede forklaringer.

S

Simone Mørch Stjer

At læse om stofmisbrug er ikke opløftende, men debutanten Simone Mørch Stjer har skrevet en absolut læseværdig roman, inspireret af egne erfaringer.

Omstrejferen

Kristín Ómarsdóttir

Et ømt, smukt og skævt portræt af en gruppe unge, som er faldet ud af systemet. Ómarsdottír er en stærk, lyrisk stemme, der udviser stor solidaritet med sine personer, men romanen lukker sig klaustrofobisk om sig selv.

Imperium

Erling Nørkær

To unge venner tager den store bytur i København. Gennem 24 timer sættes deres tætte og opslugende venskab på prøve med stoffer og eksistentielle valg

Et dyr en engel

Janus Kragerup Sørensen (f. 1981)

Simon drager til Solskinsøen med sin kæreste, men her er hverken solskin eller ferieglæde. ALT løber af sporet i lidt for begivenhedsrig debutroman.

Submarino

Jonas T. Bengtsson

Nick er vred og selvdestruktiv, hans bror er alene med sin 6-årige søn, som han prøver at sikre en god opvækst midt i sin evige jagt på heroin.

Filmatiseret i 2010.

Tilfældet Vincent Franke

Christoffer Carlsson

I Stockholms underverden får den mildest talt sølle misbruger Vincent Franke til opgave at sørge for, at pigen Maria ikke forlader hans lejlighed - Men hun forsvinder!

Sengen er giftig

Jesper Dahl

Stodderne, gangsterne og motherfuckerne er blevet voksne i 'Sengen er giftig'. Hvad enten de vil acceptere det eller ej!

Beatles

Lars Sꜳbye Christensen

Generationsroman om at være ung i 60erne i Oslo med Beatles som rød tråd i historien og det norske nej til EF som afslutning.

Eksil

Jakob Ejersbo

Samantha kommer som barn med sine forældre til Tanzania, hvor hendes teenagertilværelse er præget af pjækkeri, sprut, drenge og stoffer.

Nordkraft

Jakob Ejersbo

Fortælling fra narkomiljøet i Ålborg i første halvdel af halvfemserne, hvor en række skæbner følges på deres vej mod bunden

 

Filmatiseret af Ole Christian Madsen i 2005 under titlen 'Nordkraft'.

Kærlighedens pris

Maria Hirse

Spændende og letlæst fortælling om de valg livet kan tvinge en kvinde til at foretage - når livet starter skævt.

Neden under

Mikael Josephsen

En roman om svenborgensisk småborgerlig stupiditet flankeret af narkomani, alkoholisme og andre afhængighedsforhold. Sandt og sørgeligt - og nu med lydspor!

The factory

Hans Otto Jørgensen

En barsk fortælling om et rodløst ungdomsliv præget af druk, stoffer og traumatiske barndomsoplevelser.

Kalak

Kim Leine

Kim Leines debut er en umådelig barsk og livsbekræftende erindringsroman i sproglig verdensklasse. Læs bogen inden filmen.

Kragens skygge

Lotte Linck

Grum og grotesk socialrealistisk kriminalroman, hvor det ikke er kriminalintrigen, der bærer historien.

Originaludgave: 1999

Bløder

Lulu Marie

Ida har en fortid med en vild ungdom - Hun søger at holde den på afstand med en normal livsførelse, men falder igennem, da hun møder den tiltrækkende Stavros og langsomt mister grebet om virkeligheden.

Originaludgave: 2008

Dengang vi drømte

Clemens Meyer

Clemens Meyers store roman om østtysk ungdom i tiden før og efter Murens fald er fremragende fortalt, på en gang urovækkende, rystende og tragikomisk.

Uskyld

Christian Møgeltoft

Der er masser af hash, fri sex og bøvl med autoriteterne. Det bliver dog aldrig karikeret eller overdrevet, for bogen er skrevet med glimt i øjet og kærlighed til epoken.

Tæt på paradis

Thomas Qvortrup

De tre australske hippier, Aaron, Ian og Johnny søger tilflugt i Thailand efter et sexmord i Australien -  Her lever de det søde liv på stranden, med masser af stoffer og masser af sex, men fortiden indhenter dem.

Baby

Kirsten Thorup

Thorups romandebut er karakteristisk både for forfatterskabet og for udviklingen af romanprosaen i kølvandet på de forgående årtiers modernistiske romaner. 

Originaludgave: 1973

Shanghai baby

Hui Wei

Coco er 25 år, bor i Shanghai og drømmer om den store kærlighed og om at blive forfatter. Imens går tiden med en impotent kæreste, en viril elsker og masser af narkotiske stoffer.

Ørn og engel

Juli Zeh

En tour de force gennem frivillig fornedrelse og selvødelæggelse i nutidens Tyskland og Østrig.

Lyden af ting der falder

Juan Gabriel Vásquez

Roman om en sort periode af Columbias historie. Fortællingen om landets narkorelaterede konflikter flettes sammen med fortællerens historie

Vinder af the International DUBLIN Literary Award 2014