Logo
Bogliste

Nye norske romaner

Oppe i Norge kan de noget særligt med litteratur, og i Danmark er vi vilde med den norske skønlitteratur. Lånere og læsekredse står i kø på bibliotekerne for at låne de nyeste norske romaner, og hos boghandlerne tømmes hylderne hurtigt. For der kommer virkelig mange gode titler fra Norge – og af høj kvalitet.

Listen indeholder et udvalg af nyere norsk skønlitteratur, der er oversat til dansk.

Bøger på listen

Egne børn

Trude Marstein

Kan man lappe familieidyllen med en dunk svenskrød maling? Trude Marstein skriver eminent om komplekse dynamikker i en bonusfamilie.

Stakkel

Matias Faldbakken

Hvem er staklen her? Matias Faldbakken gør det grimt, som kun han kan gøre det. Føj, en fantastisk roman! 

Vi er her ikke for at have det morsomt

Nina Lykke (f. 1965)

Bidsk samfundssatire er et spejl af tidens krænkelsesparathed og selvrealiseringskultur. 

Efterklang

Helga Flatland

Familiedynamikker, ensomhed, begær og forbudt kærlighed er omdrejningspunkter i Helga Flatlands medrivende roman. 

Det tredje rige

Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgårds tredje bog i serien om Morgenstjernen lyser af storslået spænding og er den bedste indtil videre.

Hvidhed

Jon Fosse

Jon Fosses seneste roman om døden og Gud er både en fest og en feberdrøm. Man keder sig ikke i en eneste sætning.

Flugt

Carl Frode Tiller

Stærkt og uforglemmeligt mesterværk om sorg, familierelationer og åndelig forbundethed.

Jeg er egentlig ikke sådan

Marie Aubert

Norsk hverdagsroman om det moderne familielivs udfordringer og spændinger er fornøjelig læsning uden de store nuancer.

Femten år - det revolutionære forår

Vigdis Hjorth

Paula gennemskuer sin families livsløgne i blændende smuk roman om en ung piges spirende selvstændighed og oprør.

Yd efter evne, nyd efter behov

Olaug Nilssen (f. 1977)

Med sin medrivende, kloge og sårbare fortælling åbner Olaug Nilssen for væsentlige refleksioner om ansvar og pligt i familien.

En tid til at leve

Jan Kjærstad

Desillusion og dilemmaer fører an, når vor tids eksistenser spændes ud mellem livskraft og dødsdrift i Kjærstads elegante romankunst.

De syv døre

Agnes Ravatn (f. 1983)

Nervepirrende norsk roman om hemmeligheder, svigt og familierelationer er spækket med psykologisk dybde og litterære henvisninger.

Mine mænd

Victoria Kielland

Den brutale historie om den norsk-amerikanske seriemorder Belle Gunness fortolkes gennem Belles øjne til en sanselig fortælling om kærlighed, lyst og en ødelagt kvinde.

Stensamlere

Merethe Lindstrøm

Et listigt hviskende, langsomt psykologisk portræt af to menneskers ravage og nødvendighed i hinandens liv. Professoren og sekretæren 2.0.

Pige, 1983

Linn Ullmann

Stærk fortælling om erindring og glemsel og en grænseoverskridende oplevelse i ungdommen.

Havfruehjerte

Ingvild Lothe

Ingvild Lothe skriver om sorg, vold, natur og kærlighed i sit helt eget sprog, der på én gang er ufatteligt smukt og grusomt.

Indkredsning III

Carl Frode Tiller

Tillers Indkredsnings-trilogi er det bedste litterære spejl, jeg har set mig selv igennem i meget lang tid - et nybrud i selvudleveringslitteraturen.

Mit menneske

Herbjørg Wassmo

Elegant og livsklog fortælling om kunst og kærlighed. Wassmo er mesterlig til at at blotlægge menneskelige relationer og livets svære valg.

Ulvene fra evighedens skov

Karl Ove Knausgård

I lyset fra Morgenstjernen, der lod læseren hænge i åndeløs suspense, overrasker Karl Ove Knausgård i efterfølgeren med en omgang suveræn antispænding.

Et nyt navn - Septologien VII

Jon Fosse

Kærlighed, kunst og tro er de bærende elementer i Asles enkle liv. Der er lys i mørket og måske forandring på vej i det sidste bind af et enestående værk i nordisk litteratur.

Et nyt navn - Septologien VI

Jon Fosse

Troen og kærligheden til afdøde Ales fylder i Asles liv, hvor billeder fra fortid og nutid smelter sammen i næsten hallucinerende tekster. Spændingen stiger, hvordan det skal ende.