Logo
Bogliste

Magisk realisme

Siger man magisk realisme siger man normalt også  latinamerikansk litteratur med nobelprisvinderen Gabriel García Márquez som den fornemste repræsentant. Og selv om Latinamerika er stærkt repræsenteret i genren med kontinentets myter og magi, kan andre lande og kulturer også være med. 

Definition: Litteratur, der blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige og mytiske elementer’. - Gads Litteraturleksikon

Bøger på listen

Dengang vi var fugle

Ayanna Lloyd Banwo

Banwo skriver mesterligt og sanseligt om to mennesker, der må bryde fri af arven fra deres forældre. Magisk realisme i verdensklasse.

Lanny

Max Porter

En fabel, et drama, en krimi, en sær, poetisk og dyster fortælling og samtidig en fortælling om kærlighed, om livets prøvelser og om en dreng med særlige evner.

Hus i skoven til salg

Betina Birkjær

Magisk realisme, symboler, makaber uhygge og uforklarlige hændelser væves ind i et slør af fjer, katte og små piger i mesterlig og sælsom fortælling. 

Sommerlys og så kommer natten

Jón Kalman Stefánsson

Fortryllede fortællinger fra en lille islandsk flække, som får stemmer i et kærligt og magisk univers.

100 års ensomhed

Gabriel García Márquez

En gådefuld profeti, der går i opfyldelse, voldsomme og ødelæggende lidenskaber og civilisationens indtog er nogle af hovedingredienserne i denne fantastiske fortælling.

De fortabte spillemænd

William Heinesen

Tre brødre skildres som repræsentanter for det menneskelige midt i pengestræb og religiøs fanatisme.
 

Originaludgave: 1950

En anden sol

Ib Michael

I en forrygende og farverig historie får læserne her en selvstændig fortsættelse af 'Himlen brændte', hvor naturvidenskaben indgår et fordomsfrit partnerskab med fantasien.

Chronic city

Jonathan Lethem

I en nær fremtid efter 11. september hudflettes på morsom vis den moderne overfladiske amerikanske storby. En sprogligt udfordrende roman med Manhattan som udgangspunkt. 

Tangosangeren

Tomás Eloy Martínez

Labyrintisk roman om Buenos Aires, om tangoen og om at gøre det rigtige.

Fiktioner og andre fiktioner

Jorge Luis Borges

Ord dækker ikke for det Borgeske lærde og legende univers. Gennem labyrinter og spejle ophæver han tidens og verdens gang og skaber nye verdener.

Mordet på kommandanten

Haruki Murakami

Mageløs, magisk og mystisk - Murakami har gjort det igen. En genial historie, der er umulig at lægge fra sig, om kunst, kærlighed, ideer og alt det vi ikke kan se, men som alligevel findes. 

Stjernebogen

Ben Okri

Magisk fortælling om kærlighed og fornyelse foregår i et mytisk univers i Afrika, før, under og efter slavejægernes hærgen på kontinentet.

Tusmørkeundere

Sjón

Tro og viden om den forunderlige verden blandes poetisk i ny renæssance-roman fra Island.

Universets engle

Einar Már Guðmundsson

I 'Universets Engle' skildrer Einar Már Gu∂mundsson den skizofrene Pauls sønderbrudte livshistorie.

Hundehoved

Morten Ramsland

Ligesom kubismen ikke lod sig nøje med ét perspektiv på tingene beskriver Ramsland på samme måde virkeligheden som undvigende og flertydig i slægtskrøniken 'Hundehoved'. 

Åndernes hus

Isabel Allende

Den internationale bestseller af Isabel Allende om fire generationer sideløbende med Chiles omskiftelige historie i 1900-tallet.

 

Det hvide kvarter

Charlotte Weitze

Noget overnaturligt og skræmmende presser sig uundgåeligt på og truer beboernes trygge tilværelse i det hvide kvarter. Den bedste danske novellesamling, jeg har læst i flere år.

Mellem træerne

Gyrðir Elíasson

Korte, men magiske, velskrevne og storslåede noveller af Nordisk Råds Litteraturprisvinder 2011.