Logo
Bogliste

Skotsk litteratur

Litteraturlisten bringer  læseren på en rejse gennem Skotland både i tid og sted. Fra historiens drabelige slag i højlandet  mod de engelske ærkefjender til nutidige miljøer i Glasgow  og Edinburgh.

Bøger på listen

Skakbrikkerne

Peter May (f. 1951)

Spænding, natur og skæbne flettes behændigt sammen til en storslået fortælling i afsluttende bind af fremragende skotsk krimitrilogi.

Andre tider

Ali Smith

Humoristisk og livsklog roman om menneskelig (mis)kommunikation og krisetider.

Sådan overlever man alt

Ewan Morrison

Ewan Morrisons dystopiske thriller om en pandemi er samtidig en gribende fortælling om en brutal skilsmisse og dens følgevirkninger.

Sorthuset

Peter May (f. 1951)

Melankolien, naturen og persontegningerne udgør en stærk ramme i første del af Peter Mays krimitrilogi fra de De Ydre Hebrider.

Unge Mungo

Douglas Stuart (f. 1976-05-31)

Barsk, følsom og virkelighedsnær fortælling om at vokse op og blive til i Glasgows forråede og maskuline miljø i 90’erne. En (læse)værdig efterfølger til Shuggie Bain.

Et hus af løgne

Ian Rankin

Rankin er i topform, og man er godt underholdt med den intelligente historie, der har rigtig mange bolde i luften, uden nogen af dem falder til jorden.

Shuggie Bain

Douglas Stuart

En stor, hjertegribende og barsk fortælling fra 80’ernes Glasgow om en opvækst på samfundets bund og en søns ufravigelige kærlighed til sin alkoholiserede mor.

Blodvejen

Stuart MacBride

Endnu en rå og brutal krimi med Logan McRae om et evigt aktuelt emne. Også denne gang overrasker det fandenivoldske sprog og den kulsorte humor.

Outlander - den engelske kvinde

Diana Gabaldon

Bedre historisk underholdning skal man lede længe efter.

Filmatiseret som "Outlander" i 2014, instrueret af Metin Hüseyin m.fl. 

Hvornår kommer der en god nyhed?

Kate Atkinson

En 30 år gammel grusom forbrydelse er udgangspunktet for denne utroligt velskrevne krimi, hvor en lang række skæbner og begivenheder virtuost væves sammen til en helhed.

Vandringer med et æsel i Cevennerne

R. L. Stevenson

Let og levende skriver Stevenson om at vandre sammen med et æsel i et uvejsomt terræn. Man frydes over det langsomme tempo og de fine iagttagelser, skrevet med en mesters pen.

De forsvundne og de døde

Stuart MacBride

Stuart McBride er tilbage med en ny spændende serie på dansk om kriminalkommissær Logan McRae.

Gamle fjender

Ian Rankin

Et gammelt mord lokker pensionisten Rebus ud i Edinburghs barske gader. At læse en Rebus er som at vende tilbage til gamle venners gode selskab.