Logo
Bogliste

Store læseoplevelser i din vinterferie

Når vinterkulden bider, og ferien kalder, er der intet bedre end at krølle sig sammen med en god bog. 

Litteratursidens redaktion har nøje udvalgt et sortiment af de bedst anmeldte bøger fra sæsonen – tilsat et strejf af tidløse klassikere – for at berige din vinterferie med gode læseoplevelser.

God læselyst!

Bøger på listen

Resten af sommeren

Lotte Kirkeby

Lotte Kirkeby lodder stemningen i en skilsmisseramt familie og tegner et sørgmodigt og indsigtsfuldt billede af ensomhed, forvirring og nye ståsteder.

Øvelser i mørke

Naja Marie Aidt

Aidts banebrydende roman er et stærkt vidnesbyrd om vold mod kvinder, der viser, hvordan overgreb er forbundet med skam, skyld og fortielser.

Pow pow pow - pistoldigte

Christina Hagen

Banke banke på. Hvem der? Christina Hagen er tilbage, og det er vildt, voldsomt og mesterligt. 

Dagbog fra et tomrum

Emi Yagi

Det litterære stjerneskud Emi Yagi har skrevet en tankevækkende roman om kvinderoller, moderskab og arbejdskultur i det moderne Japan.

I et krat

Ryunosuke Akutagawa

Akutagawas fortællinger er groteske og ubarmhjertige skildringer af mennesket og vores egen selvforståelse.

Kort over hende

Inger Christine Løwe & Sidsel Welden

Bogen åbner vores øjne for en række af danmarkshistoriens oversete kvinder og lander et mellemgodt sted mellem historisk guidebog og erindringer.

Jeg hører, hvad du siger

Katrine Marie Guldager

Mariannes voksne søn er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, og hun vil gøre alt for at hjælpe ham. Aktuel, vellykket og troværdig roman afslutter Guldagers fremragende trilogi.

Snydt ud af næsen

Thomas Korsgaard

I Korsgaards version af Provins med stort P har alle ondt i maven - voksen og barn, rig og fattig, karakter og læser. 

Kære fuckhoved

Virginie Despentes

Fransk punkforfatter giver en fuck til sociale medier og tager til genmæle mod en forskruet medieverden.

Engle

Sebastian Nathan

En brillant digtsamling, der gennem smukke beskrivelser og gennemgående motiver skaber følelser af melankoli, sympati, og håb. 

Sibiriens glemte klaverer

Sophy Roberts

Med en journalists nysgerrighed og en historikers præcision rapporterer Sophy Roberts levende fra intethedens ødemark: Sibirien. 

Om udregning af rumfang. Bind 5

Solvej Balle

Solvej Balles svimlende tidsskred tæller nu fem bøger bragt i nænsom rotation om den attende november, der for nogle har sat sig fast.

I går

Agota Kristof

’I går’ er et tragisk og hjerteskærende billede af flygtningens liv - lad os i det mindste gøre dem den tjeneste at betragte det.