Logo
Bogliste

Årets bedste børnebøger 2023

Traditionen tro kigger vi tilbage på årets bedste børnebøger og har udvalgt 12. 

Første række er til de mindste i børnehavealderen, anden række er til de mindste og mellemstore skolebørn og sidste række til de største. Flere af bøgerne kan læses af alle, heriblandt årets helt store børnebog, der lige er rullet ind og har væltet bogmarkedet: Den fantastiske bus.

Rigtig god fornøjelse og husk at købe hårde pakker til de børn, du holder af!

Bøger på listen

Den fantastiske bus

Jakob Martin Strid

Tag med Strid på et kærligt road trip. Bogen er en eksplosion af billeder og elskelige figurer, der hylder fantasien, kunsten og eventyrets magi.

Pelsanker

Ditte Steensballe og Iben Sandemose (Ill.)

F som i fabelagtig!

Naturen

Emma Adbåge

Sjov, skarp og tankevækkende billedbog skildrer menneskets forhold til naturen og er et godt indspark i den aktuelle klimadebat.

Hvad er en skole?

Luca Tortolini

Skolen er et åbent sted med højt til loftet i fortryllende og filosofisk billedbog til nye skolestartere. 

Fakta om fædre

Oskar Kroon

Fædre er en kilde til børns forundring og fornøjelse. Det er denne eminente og humoristiske bog et godt bevis på.

Troldmanden i træet

John Kenn Mortensen

Første bind i forrygende horroreventyr er mesterligt illustreret. John Kenn Mortensen kan som ingen andre bringe de monstre frem, man håbede at have glemt.

Anas Hashim - sikke et liv

Babak Vakili

Uimodståelig og herlig historie om Anas Hasim, der forfølger drømmen om at blive rapper.

Alting ender altid

Søren Jessen

Mesterlig og smuk billedfortælling om et barn, der gemmer sig i kældrene under en sønderbombet by. 

Møgmis - en rædsom rolling og en kattepine af dimensioner

Sophie Souid og Thomas Hjorthaab (Ill.)

Alle skolebørn skal læse serien om Møgmis. Livet bliver ikke det samme efterfølgende!

Det er bare blod - din første (bog om) menstruation

Jette Sandbæk

Vidunderligt uhøjtidelig, farverig og ligefrem festlig bog for børn og unge om menstruation.

Himmeløjne

Trine Bundsgaard og Signe Kjær (Ill.)

En forløsende og nødvendig billedroman til større børn om skilsmisse, svigt og alkoholmisbrug.

Ørn

Jeppe Sandholt (f. 1982)

Hjerte, hjerne og humor forenes i en strålende flot grafisk dannelsesroman om drengen Thor, hvis dominerende far fylder meget.