Logo
Bogliste

Gode og udfordrende bøger til læsekredsen

Trænger din læseklub til ny inspiration? Vælger I bøger, I kender i forvejen og ender det ofte med, at I kommer til at læse noget, der ligner det, I læste i sidste måned?

Måske er din læseklub (eller du selv) klar til mere udfordrende læsning? Måske er din læseklub klar til at afprøve nye genrer, tematikker, former?
Kig på denne liste, som er indkøbt til landets læseklubber. Spørg efter bøgerne på dit lokale bibliotek. 

 

Bøger på listen

Logan i Aokigahara

Nath Krause

Nath Krause kritiserer kapitalismens digitale verden og ulighed i en rørende, poetisk kamp for at genvinde den selvmordstruedes narrativ.

386

Kamilla Hega Holst

Psykologisk trekantsdrama om tilværelsens skrøbelighed og om, hvor godt man kender sine nærmeste, når det kommer til stykket.

Detaljerne

Ia Genberg

Vinderen af den svenske Augustpris er en af den slags bøger, man har lyst til at give sine bedste venner. Stilfærdig erindringskunst af høj kaliber.

Bøgetid

Nanna Storr-Hansen

Nanna Storr-Hansen skriver med et kraftfuldt bundtræk, der lige lovlig økopolitisk forbinder moseligenes stenalder med vores senmoderne tid.

Honey Moon

Sebastian Nathan

En overlegen stilistisk debut og leg med ligegyldigheden, som på samme tid både dræber og imponerer.

Arkhticós dolorôs

Jessie Kleemann

Den flerstemmige grafiske poesi rummer en spørgende undren og en dramatisk opsang om klimakrisen, geopolitisk magtspil og en tung arv i Grønland.

Hindebæger

Anna Rieder

Anne Rieders debut er et sansemættet og rørende indblik i en sindslidendes liv, men nogle af digtene forfalder til at blive en kende kedelige.

Kelly

Runa Marie Luth

Runa Marie Luths debut rejser i hvert af sætningernes åndedrag det spørgsmål, om noget kan blive så hæsligt, at det i sig bærer en egen skønhed.

Et testamente : Hr. Mand og Verdenshavet

Pia Raug

Hr. Mand bor ude ved havet. Han sidder i sin stol og tænker over verden. Er du til tænksomme små bøger, er denne lige noget for dig

Spejltræet : roman

Hans Henrik Rasmussen (f. 1980-04-09)

Fremmede for hinanden forsøger tre unge mennesker at genfinde fodfæstet i tilværelsen efter en række tab og kriser. En roman af en ukendt forfatter viser sig at blive et fælles pejlemærke. Men vejen til en ny mening med livet kræver svære valg, mod og offervilje.

Tingenes tilstand : roman

Sandra Lillebø

Det følsomme og svære forhold mellem forfatteren og hendes psykisk syge mor er romanens udgangspunkt. Er du til bøger med dybe refleksioner, der griber dig om hjertet og udfordrer intellektet, vil du kunne lide denne bog

Kartoffeløje

Andrea Fjordside Pontoppidan

Digte om kartofler, jord, frø, regnorme, hukommelse og farmor, der ikke rigtig er sig selv mere. Til alle, der holder af haver og digte

Et kort over døren der gjorde tilbagevenden umulig : noter om tilhør

Dionne Brand (f. 1953)

En hybridfortælling om den symbolske dør millioner af afrikanere gik ind ad, og kom ud ad som slaver, mens de fik slettet sprog og historie i deres ufrivillige diaspora. Til læsere af stærke poetiske fortællinger om minorisering og racialisering

Samling : roman

Natasha Brown

I korte afsnit fortælles historien om en sort kvinde, der på den ene side har karriere og kæreste og på den anden side er ved at blive ødelagt af racisme og sexisme. For alle, der interesserer sig for identitetspolitik, samfundsmønstre og det helt private menneske

Det spektakulære samfund

Guy Debord

Kunstpolitisk værk, der spidder vores varefikserede samfund med paroler, sentenser og filosofiske oneliners

Kim Larsen? : spørgsmål til fællesskabet : langdigt

Adam Drewes

Samfundskritisk langdigt, som stiller en række spørgsmål til og om fællesskabet i Danmark netop nu. For læsere af ny dansk lyrik, samfundsinteresserede og Kim Larsens fans

Aprilsolskinskulde (noget helt særligt)

Elísabet Jökulsdóttir

Da unge Védís mister sin far, følger en sorg, der bliver udgangspunkt for stor kærlighed, misbrug og en rejse i et mentalt forvrænget univers i finurlig og smertefuld fortælling.

En fryd for foreningen : en roman om rygning, sport, kærlighed og handel

Marieluise Fleisser (f. 1901)

En særegen og fascinerende fortælling om umulig kærlighed i mellemkrigstidens Tyskland.

Minderne

David Foenkinos

Betagende, let og samtidig meget dyb fortælling om at blive ældre og om betydningen af minder.

Power

Verena Güntner (f. 1978)

Flamme på 11 år leder efter hunden Power, der er forsvundet i skoven. Undervejs får hun følgeskab af landsbyens børn, og sammen udvikler de en flokmentalitet, der bryder med den søvnige landsbyidyl. Læsere af det lidt skæve og absurde, vil finde denne bog interessant.

Væggen

Marlen Haushofer

En vaskeægte robinsonade, der har klassikerkaliber og kan læses af alle tålmodige læsere.

 

Utilstrækkelig : hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge

Christian Hjortkjær (f. 1980-11-11)

Undersøgelse af, hvad der karakteriserer den utilstrækkelighed, som unge oplever, trods deres flid, gåpåmod og engagement, i deres efterstræben af en række højtravende idealer, hvor der konstant skal præsteres bedre og hurtigere i både skolen, familien og blandt vennerne

Lumre dage

Eduard von Keyserling

Fortryllende sommerroman om lidenskab og rastløs ungdommelighed lyser som en lille juvel, fuld af farver og sanser.

Der findes ikke monstre

Ina Korneliussen

Elegant grafisk roman stiller spørgsmålstegn ved det moderne moderskab.

Passionen ifølge G.H. : roman (Ved Tine Lykke Prado)

Clarice Lispector

Modernistisk roman om en kvindes forvandling. Til læsere af eksperimenterende litteratur

Her er der ingen, der græder om fredagen

Lean Pejtersen

En lille bog med en samling meget korte historier om folks arbejdsliv. Historierne har ikke en egentlig handling, men er refleksioner med forskellige synsvinkler på emnet. For interesserede i ny dansk litteratur

På vejene

Sylvain Prudhomme

Stemningsfuld og sprogligt smuk bog om to utilpassede mænd og det svære i at opretholde en relation til en, der lever for at rejse. Både som kæreste og som ven. Handlingen udspiller sig i Frankrig og er en kærlighedserklæring til landet. For frankofile læsere

Sensommer

Adalbert Stifter (f. 1805)

Episk dannelsesroman om Heinrich Drendorf, der på sin rejse rundt i det østrigske landskab støder på den idylliske ejendom Asperhof ejet af friherre von Risach. Her udfoldes passionen for kunst, videnskab og natur, og Heinrich møder kærligheden. For voksne læsere af store klassikere

Lyriske digte i udvalg

Aleksandr Pusjkin

Udvalg af Alexandr Pusjkins digte, der giver et godt indtryk af den russiske nationalpoets emnekredse som kærlighed, naturen og samfundskritik. For interesserede i klassiske forfatterskaber

Bambi : et liv i skoven (Ved Jens Pedersen)

Felix Salten

Dybt inde i skoven kommer et lille rålam, Bambi, til verden. Gennem lammets øjne oplever vi livet i skoven. Vi møder fuglene og dyrene, livet og døden og ikke mindst Bambis udvikling fra barn til selvstændig voksen. For læsere af klassiske natur- og dyreskildringer

Iliaden

Anders Søgaard (f. 1981)

Korte novelleagtige historier præget af fantasi og intens atmosfære i en fri fortolkning af det græske epos "Iliaden". For interesserede i skønlitteratur med filosofisk og fabulerende indhold

Annette, et heltindeepos

Anne Weber (f. 1964)

Den sandfærdige historie om Anne Beaumanoir. Her besunget som et ikon for civil ulydighed i et epos om hendes liv og kamp for at ændre verden, både i den franske modstandsbevægelse og senere i kampen for Algeriets frihed. Til læsere af store og anderledes litteraturoplevelser