Logo
Bogliste

Klassesamfundet i Europa

Flere europæiske forfattere fra underklassen brager igennem med stærke portrætter af et liv i arbejder- og underklassen. Forfatterne skriver fra en position, hvor de vil formidle afmagten og selve følelsen ved at komme fra en mindre privilegeret position. 

Det er barsk læsning, der giver underklassen et sprog og derved anerkender deres sociale virkelighed.

Bøger på listen

Forvandlingens metode

Édouard Louis

Édouard Louis' odyssé mod den kulturelle og økonomiske elite er en indsigtsfuld og rørende indgang til forfatterskabet og livet som privilegeret uprivilegeret.

Storebror

Mahir Guven

Fremragende fransk debutroman om immigrantlivet i en forstad, hvor fremmedgørelse, fattigdom og fordomme er støbt i betonen.

Højt på strå

Anke Stelling (f. 1971)

Vred og humoristisk bog om venskab, kærlighed og forældreskab i skyggen af det moderne, tyske klassesamfund.

Elendigheden

Andrzej Tichý

Andrzej Tichý har skrevet en vild roman, der sprænger rammerne og fletter vold sammen med klassisk musik i en sært poetisk fortælling.

Unge Mungo

Douglas Stuart (f. 1976-05-31)

Barsk, følsom og virkelighedsnær fortælling om at vokse op og blive til i Glasgows forråede og maskuline miljø i 90’erne. En (læse)værdig efterfølger til Shuggie Bain.

Skammen

Annie Ernaux

'Skammen' sætter Ernaux’ forfatterskab i et større perspektiv ved at vise, hvordan en voldsom hændelse i barndommen bliver en livslang skam.

Shuggie Bain

Douglas Stuart

En stor, hjertegribende og barsk fortælling fra 80’ernes Glasgow om en opvækst på samfundets bund og en søns ufravigelige kærlighed til sin alkoholiserede mor.

Omsorg

Claire Keegan

Rørende fortælling om fattigdom og medmenneskelighed i 1980’ernes Irland. På trods af sit beskedne omfang sætter denne historie sig solidt fast i sin læser.

Vinternoveller

Ingvild H. Rishøi

Varm og betagende novellesamling om hjælpeløshed i forskellige udgaver, som samtidig bliver historier om hjælpsomhed, medmenneskelighed og håb.

En kvindes forvandling

Édouard Louis

Édouard Louis har skrevet en lille, stor roman om sin mor og hendes trøstesløse tilværelse og frigørelse midt i livet. Det er en uforglemmelig historie om håb på trods.

Årene

Annie Ernaux

Annie Ernaux har formået at revolutionere den biografiske genre med 'Årene' ved at give os et kollektivt billede af et Frankrig i efterkrigstiden og op til vores nutid. 

Hvem slog min far ihjel

Édouard Louis

Romanen er på den ene side en lang kærlighedserklæring til faderen og på den anden side en skarp og vred kritik af den franske stat. 

Voldens historie

Édouard Louis

Selvbiografisk roman om den vold, der gennemsyrer samfundet og har store konsekvenser for den måde, vi er sammen på. 

Færdig med Eddy Bellegueule

Her er bogen, alle bør læse. Bør fordi den giver et usædvanligt og ærligt indblik i en opvækst på samfundets bund, præget af vold og håbløshed.

Pige, kvinde, andet

Bernardine Evaristo

Et polyfonisk værk om køn, race, seksualitet og klasse fortæller om og spidder med en sprudlende lethed, humor og vid det moderne flamboyante kvindeliv i London.

Min far & Kvinden

Annie Ernaux

To enkle og samtidig dybt komplekse skildringer af forfatterens far og mor, deres liv og kampen for tilværelsen i forrige århundredes første halvdel.