Logo
Bogliste

Lyt til årets bedste bøger 2022 på eReolen

Med litteraturen i ørerne fra eReolen

Nap en af de bedste bøger fra 2022 med en lydbog i ørerne, når du fx bevæger dig fra A til B. Her får du nogle af de bedste du kan lytte til helt gratis. 

Litteraturen kobles i stigende grad på bevægelse, og antallet af lån af lydbøger på eReolen stiger med rekordfart.

Er du også en af dem, der kan lide læseoplevelserne gennem ørerne.

Bøger på listen

Mænd fra forskellige civilisationer

Shahrnush Parsipur

Flyd med sproget og overgiv dig til store eventyr fra et helt andet kulturelt perspektiv. Smuk kunst i koncentreret format.

Pige, 1983

Linn Ullmann

Stærk fortælling om erindring og glemsel og en grænseoverskridende oplevelse i ungdommen.

Vittu

Iben Mondrup

I sin barske roman 'Vittu' skriver Iben Mondrup mesterligt om forbudte følelser, svigt og overgreb.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Glenn Bech

Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i voldsomt sympatisk projekt.

 

Fra i nat sover jeg på taget

Jens Christian Grøndahl

Funklende eksistentielle refleksioner forbindes smukt med skildringer af tidsånden og en velkendt MeToo-historie i ny Grøndahl Classic.

To the Modern Man

Kristina Nya Glaffey

I et rasende og åndeløst tempo tegnes et hudflettende portræt af den moderne mand og hans evige selviscenesættelsesprojekt. Men det bliver også et portræt af vores tid.

Pigedyr

Cecilie Lind

Pigefiguren og hendes begær afmystificeres og mytologiseres på en og samme tid i Cecilie Linds omvendte Lolita-fortælling ’Pigedyr’.