Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i voldsomt sympatisk projekt.
I Litteratursidens redaktion sidder en håndfuld ægte læseheste, der læser bredt som smalt – aktuelt og universelt. Her er de bøger, der har bevæget og betaget os mest i 2022.
Litteraturen giver os læseoplevelser og nye indsigter, og den kan udfordre vores gængse logikker. Flere af de bedste bøger stiller skarpt på aktuelle debatter og dilemmaer som opvækst og erindring, magtforhold mellem kønnene og flere inviterer til debat.
Der er lidt for enhver smag på listen: poesi og poetisk prosa, biografi og et enkelt essay.
Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i voldsomt sympatisk projekt.
Pigefiguren og hendes begær afmystificeres og mytologiseres på en og samme tid i Cecilie Linds omvendte Lolita-fortælling ’Pigedyr’.
I sin barske roman 'Vittu' skriver Iben Mondrup mesterligt om forbudte følelser, svigt og overgreb.
Funklende eksistentielle refleksioner forbindes smukt med skildringer af tidsånden og en velkendt MeToo-historie i ny Grøndahl Classic.
Kristian Leth har skrevet en fremragende og poetisk erindringsbog om at være søn af en famøs, fraværende far. Tårerne triller tungt, inden tågen letter.
I et rasende og åndeløst tempo tegnes et hudflettende portræt af den moderne mand og hans evige selviscenesættelsesprojekt. Men det bliver også et portræt af vores tid.
Digtsamlingens formfuldendte skønhed harmonerer med Ivan Micics flotte omslag og vignetter. Mesterlige digtere findes.
Michael Holbeks debutroman er et sympatisk og stolt tidsportræt af en håndværkerfamilies uindfriede, knuste og realiserede drømme.
Moderne klimavenlige begravelser blander sig med mystiske mytefortællinger i Løppenthins fabulerende kollektivroman.
Madame Nielsen skriver knugende, skønt og spruttende om at elske, foragte, forgå, fortælle og dø i en af årets bedste bøger.
Fjerde bog i Solvej Balles underfundige og underbare syvbindsværk skærper opmærksomheden og puster poetisk til tænksomheden.
Et vellykket, vemodigt portræt af mennesket, myten og forfatteren, der kæmpede for litterær anerkendelse.