Logo
Bogliste

Debutanter 2021 - 2022

Hver år udkommer nye bøger fra mange debuterende forfattere. Her kan du se listen af nogle af de lovende talenter, der har udgivet deres første bog indenfor det seneste år.

Flere forfattere åbner for mørke, personlige beretninger om sorgens væsen, mens andre retter et kritisk blik på aktuelle samfundskriser. Store fortællinger ser dagens lys også, når der skues tilbage i tiden og en forfatter henter inspiration fra tidligere generationer.

Sprogets nye veje er noget af det spændende ved at gå ombord i up-coming debutbøger. Der er stærke læseoplevelser i vente, hvis man kan lide nytænkning i stil og sprog.

Bøger på listen

Annas sang

Benjamin Koppel

I et forrygende fortælle-flow udruller Benjamin Koppel den sympatiske livshistorie om Hannah, der må lægge både kærligheden og en passioneret pianistdrøm på hylden.

København, udateret

Villads Andersen (f. 1988)

Villads Andersens imponerende debut inviterer til debat, eksistentiel tvivl og eftertanke i vild klimafiktion.

Et sted at være mor fra

Joakim Kruse Lykke (f. 1994)

En voksen søn sanser den rå afmagt omkring sin terminalt syge mor. Romandebut udruller sorgens væsen i slående billeder og sitrende pauser.

Tænk ikke på mig

Vilma Sandnes Johansson

Vilma Sandnes Johanssons debut er en meget bevægende fortælling om en pige, der bliver til kvinde, mens hendes mor er uhelbredeligt syg.

Kærlighedens år

Johanne Mygind

Imponerende og velskrevet debutroman om tre generationer af kvinder, jagten på at finde sig selv, frihed, lighed og prisen for det hele.

Kloster

Ingrid Nymo

’Kloster’ er det nye sort komplet med Coco Chanel-jakkesæt og nonnedragter. Debutanten Ingrid Nymos vidunderlige coming of age-roman er sansemættet, sorg-smuk og meningssøgende.

Honey Moon

Sebastian Nathan

En overlegen stilistisk debut og leg med ligegyldigheden, som på samme tid både dræber og imponerer.

Andre hunde

Rasmus Theisen

Theisen leverer et overbevisende og barsk bid om forviklede forhold i et grønlandsk samfund set fra en uvidende dansk iagttager.

Institutionaliseret

Haidar Ansari

I poetisk gadesprog fortæller Ansari om en kriminel løbebane, der formes og opløses af et menneske med en drøm om en bedre fremtid. Kulturchok for golfbanedanmark.