Indtil vanvid, indtil døden
Fremragende og tankevækkende roman om en dansk kvinde, der efter sin mands død i 1942 tager på rekreation i München og oplever hverdagen i det nazistiske Tyskland.
Kan du hjælpe mig med at finde en god roman til min læsekreds?
Det spørgsmål får jeg ofte af læsere, der henvender sig til mig i biblioteket og mangler inspiration til læsekredsens næste bog.
En god læsekredsroman sætter gang i læserens nysgerrighed og pirrer ens lyst til at vide mere om romanens handling, karakterer eller temaer. En læsekredsroman skal gerne kunne mærkes og give én lyst til at snakke med nogen om læseoplevelsen. I samtalen med andre om romanen opdager man ofte nye vinkler og perspektiver på historien, der giver en mere dyb og reflekteret læseoplevelse.
På listen nedenfor er mine bud på den gode læsekredsroman.
Fremragende og tankevækkende roman om en dansk kvinde, der efter sin mands død i 1942 tager på rekreation i München og oplever hverdagen i det nazistiske Tyskland.
Alex Schulman har skrevet en stærk og uafrystelig fortælling om barndom, fortrængninger og skrøbelige familiedynamikker.
Lone Hørslev har skrevet en fornøjelig og forførende roman om sin oldemors ungdom i 1920’ernes København. En knaldgod læseoplevelse, som både underholder og oplyser.
Birgithe Kosovic har skrevet en stærk og modig bog om livet i sin multikulturelle familie med afstikkere til landet, der engang hed Jugoslavien.
Hudløst ærlig biografisk roman om, hvordan en smertefuld skilsmisse trækker spor langt ind i fremtiden.
Endnu en stærk roman af Iben Mondrup, som på mageløs vis skildrer et nådesløst sammenstød mellem den grønlandske og danske verden gennem pigen Tabitas møde med en dansk familie.
Annette Bjergfeldts romandebut er en aldeles fremragende, vild, fabulerende og velskrevet roman om jagten på den store kærlighed.
Helstøbt og velfortalt historisk roman om Dusinius, som kommer fra fattige kår i Odense. Hans drøm er at blive rig og berømt, og det bliver han, men lykkelig?
Medrivende slægtsroman med rammende tidsbilleder om to kvindeskæbner og kvinders muligheder eller mangel på samme i første halvdel af 1900-tallet.
Der er rigtig mange tråde i romanen, men de er mesterligt styret af Gazan, så man halser igennem de godt 500 velskrevne sider.
Surrealistisk, skarpt og sødmefyldt fortæller Dorrit Willumsen om en kvinde, der har fået nok og går sin vej.
Imponerende og velskrevet debutroman om tre generationer af kvinder, jagten på at finde sig selv, frihed, lighed og prisen for det hele.