Logo
Bogliste

Afghanistan - litteratur om Afghanistan

"Imperiernes kirkegård" bliver Afghanistan kaldt, efter at briterne for 180 år siden, dernæst Sovjetunionen og nu Vesten med USA i spidsen har måttet erkende nederlag i det bjergrige og svært tilgængelige land mellem Pakistan, Iran og Kina.


Vil du have et større indblik i afghanske forhold og landets historie for at supplere den daglige nyhedsdækning med skønlitteratur om verdens brændpunkt nummer ét,  kan du lade dig inspirere af denne liste med skønlitteratur om Afghanistan. Fortællinger om håb og drømme og om livet med krig, undertrykkelse og frygt. 

Bøger på listen

Vågenatten

Nadeem Aslam

Grufuld og smuk beretning om en gruppe mennesker, der kort mødes i et hus udenfor Jalalabad i Afghanistan. Det handler om uendelig krig, men også om kærlighed.

Drageløberen

Khaled Hosseini

Stor og betagende roman om venskab, skyld og soning. 

Under en strålende sol

Khaled Hosseini

Varm bog om venskab, men også barsk bog om undertrykkelse og vold mod kvinder. 

Drømmenes labyrint

Atiq Rahimi

Rahimis roman er kort og koncis, meget læseværdig og giver et godt indblik i afghanske forhold og landets kulturhistorie.

Den tålmodige sten

Atiq Rahimi

Intens og velskrevet fortælling fra Afghanistan om kvindefrigørelse. 

Aske og jord

Atiq Rahimi

I Afghanistan vil en bedstefar tage afsted for at fortælle sin søn at deres landsby er blevet sønderbombet af russerne, men sorgen er uudholdelig og kan ikke deles.

Fanden tage Dostojevskij

Atiq Rahimi

Barsk og tragisk roman fra et krigshærget og korrupt Afghanistan er fortællingen om skyld og ansvar, forbrydelse og straf. 

Den stjålne vej

Anne-Cathrine Riebnitzsky

Barsk og virkelighedsnær fortælling om tre afghanske skæbner, der med livet som indsats kæmper for rettigheder og retfærdighed.