Hvis vi ikke taler om det
Leonora finder mere under fortidens gulvtæppe, og en forlægger ryger med i fejebakken. Modigt, velfortalt og for det meste vedkommende.
Jesper Stein fortæller i Rampen om en opvækst præget af forældrenes skilsmisse og om, hvordan forholdet til moren efterfølgende bliver grænseoverskridende tæt.
I romanen kommer forfatteren tæt ind på sit eget liv, der har været præget af alkoholisme og svigt. 'Rampen' er en stærk og medrivende læseoplevelse, som har ramt læserne lige i hjertet, og for det vandt bogen Læsernes Bogpris 2021.
I listen herunder finder du flere romaner, der på samme måde som 'Rampen' tager livtag med familien som konstruktion og fortæller om opvækst og forældre-barn relationen.
Leonora finder mere under fortidens gulvtæppe, og en forlægger ryger med i fejebakken. Modigt, velfortalt og for det meste vedkommende.
Helle Vincentz har skrevet en stærk og ærlig erindringsroman om, hvad en forælders selvmord gør ved et barn.
Debutanten Glenn Bech tager med sit affektive og storslåede sørgeskrift erindringslitteraturen til et nyt sted, hvor sorgen sidder i selve sproget.
Forfatteren fortæller om tab og sorg, men også om det svære samliv i en familie i sin stærke selvbiografiske roman.
Peter Øvig gør op med tavsheden om psykisk sygdom gennem et modigt dobbeltportræt af sin mor og sig selv. En vigtig bog, der både berører og giver indsigt.
Johan Krarups fine grafiske roman beskriver et år i hans ungdom i firserne med tvivl, usikkerhed og fremmedgørelse.
Lone Star er en selvbiografisk skildring, der handler om en fraværende far og om at søge sine slægtsmæssige rødder.
Leonora Christina Skovs roman er en stærk beretning om opvækst, provinsliv, familierelationer og frigørelse.
Barsk, rystende og velskrevet roman om fortielser, anklager og umulig forsoning. En værdig kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris.
Malene Lei Raben fortæller kærligt og brutalt om forholdet til sin amazone af en mor og maner ”mor er den bedste i verden” i jorden en gang og for alle.
Knud Romers roman er en beskrivelse af, hvordan barndommens lykke afhænger af to faktorer: forældrenes kærlighed og det omgivende samfunds accept.
Familiehemmeligheder, fortrængninger og løgne flokkes i bevægende og personlig fortælling om et liv i skyggen af en far.
Forfatteren Peer Hultberg (1935-2007) fortæller om sine barndomsår, ungdomsår og studieår og giver gennem fortællingen om sin opvækst en kompromisløs fremstilling af sine forældre.
De seneste 20 års danmarkshistorie set fra ghettoen Urbanplanen danner rammen om denne moderne dannelseshistorie. En gribende og barsk historie, der kryber ind under huden.
Velskrevet og gribende fortælling om en barndom i 1940'erne, hvor alle lukker øjnene for et massivt omsorgssvigt af en lille pige.
I 2008 begik Delphine de Vigans mor selvmord. ’Alt må vige for natten’ er et sublimt romanportræt af en skrøbelig kvinde skrevet af en datter, der prøver at finde årsagerne.