Profil
AfBettina Schnegelsberg-Laursen

Medlem i

11 år 8 måneder
Jeg er bibliotekar på Vallensbæk Bibliotek.

Jeg har funderet lidt over hvilken slags læser jeg er, hvad der egentlig karakteriserer mig som læser.
For det første læser jeg flere bøger ad gangen. Jeg har gerne gang i 2-3 bøger. Det er primært skønlitteratur. Kogebøger, hobbybøger og den slags tæller ikke med. Jeg lytter også gerne til lydbøger, mens jeg laver mad eller vasker op. Opvasken bliver sjovere, når man lytter til en god krimi.
Og så er jeg en grundig og systematisk læser. Jeg læser fra start til slut, ikke noget med at springe over der, hvor det er kedeligt eller læse slutningen først. Jeg lægger nødigt en bog fra mig, som er kedelig, men jeg er blevet bedre til det med årene - for der er for mange gode bøger i verden til at spilde tiden med en dårlig.
For det tredje læser jeg af flere forskellige grunde. Jeg læser for sjov, fordi jeg får nogle dejlige oplevelser, det er afslappende og hyggeligt. Jeg læser også til min læsekreds, og så skal jeg forberede mig på at diskutere og argumentere. Jeg læser højt for min datter, og det er både sjovt og udfordrende. Sluttelig læser jeg også for at anbefale på Litteratursiden.
Jeg synes selv, at jeg læser ret bredt. Jeg er meget glad for historiske romaner og nordiske krimier, men læser også gerne nogle lidt skæve og eksperimenterende romaner. Jeg er også begejstret for magisk realisme. Jeg nyder i høj grad, når sproget er godt, jeg er en sprognyder. Det er sjovt når forfatteren leger med sproget, boltrer sig i det og udfordrer sin læser. Der er nogle forfattere der bare har en suveræn sprogbehandling, det er lækkert at læse. Tænk bare på Steffen Brandts sangtekster, han leger med sproget og vender tingene på hovedet. Det er der ikke mange der kan, og sådan er det også med de sprogligt suveræne forfattere, de er i mindretal.
Skal jeg nævne et par repræsentanter for nogle af de nævnte kategorier kunne det være J.M. Coetzee, som har vundet nobelprisen i litteratur. Han har et godt sprog. Godt sprog finder man også i Den lille pige der holdt for meget af tændstikker. Vores egen H.C. Andersens eventyr er også i top.
Magisk realisme finder man bl.a. i Vindens skygge, Bogtyven og Den sidste jøde. De har en helt speciel stemning, og når jeg husker tilbage på den slags bøger, er det ofte stemningen frem for handlingen jeg husker.
Som repræsentant for det lidt skæve kunne jeg nævne: Frejas tårer, Odins ø, I blinde og Kortspillet. Jeg kunne nævne masser af historiske romaner, men Hanne Reintoft synes jeg rigtig godt om. Hun laver en omfattende research og skriver medrivende. Arne Dahl, synes jeg, klart er den bedste nordiske krimiforfatter. Han skriver nogle indviklede plots og har også humoren med.

Seneste anmeldelser af Bettina Schnegelsberg-Laursen

Skyggezone

Sam Berger fra kriminalpolitiet mangler opbakning i en sag, hvor han mener en seriemorder er på spil. Han indgår en uhellig alliance med Molly Blom fra Säpo, da han pludselig selv…

Blindebuk

Krimi. Med Paul Hjelm i spidsen har den operative enhed Opcop i Haag en sag om organiseret handel med romatiggere. Sagen viser sig at være mere kompliceret og vidt forgrenet end…

Dødszoner

Heinrich skal som kriminalbetjent forsøge at fange en morder, der har dræbt en SS-general på Østfronten i sommeren 1943. Hans menneskelighed sættes på store prøver i samarbejdet…

Stoleleg

En plastikkirurg, der har ændret udseendet på terrorister, bliver fundet hængt i Belgien. Liget af en tjekkisk politiker bliver fundet på en afsides fængselsø i Toscana og en…

Nowhere

Homoseksuelle Johannes tager til New York for at være tæt på de to sønner, som han har sammen med et lesbisk par. Det er ikke helt let at være deltidsfar i en regnbuefamilie og…

Julie

Den unge amerikaner Julie Jacobs arver en nøgle til en bankboks i Siena i Italien - Det bliver begyndelsen på en hæsblæsende og ikke ufarlig jagt på familiens hemmelighed, og det…

Ondskab

Krimi - Nynazisten Styrbjörn Midvinter bliver skudt med en pil - Er motivet politisk? Ulf Holtz og Pia Levin finder frem til, at mordet skyldes voldsomme begivenheder i Styrbjörns…

Orkanfesten

Nordisk mytologi og først og fremmest sagn om Loke er i denne roman kædet sammen med en moderne samfundskritik. Den foregår i den nærmeste fremtid, hvor mennesker lever under svære…

I blinde

På et hospital i Trieste fortæller en gammel mand sin rablende livshistorie, hvor han både har levet som kommunisten Cippico, som ender i Gulag, og som Jorgen Jorgensen,…

Kurtisanen

Kurtisanen Fiammetta og dværgen Bucina slår sig ned i renæssancens Venedig - De når til tops i den farverige by med rigdom, kunst og skønhed og møder alverdens spændende…

Strømme

Slægtsroman fra Sydfyn i slutningen af det 19; århundrede -  Kirsten, som kommer fra trange kår, oplever nok forelskelsen, men ikke kærligheden, og må leve en hård tilværelse…

Leonoravej

Da der indbydes til vejfest på Leonoravej i det nordlige København, bliver der afdækket mange interessante ting, efterhånden som festen udvikler sig, og maskerne falder.

Kortspillet

Da Markus Hauser får et job med at hjælpe en gammel dame med at ordne hendes papirer bliver han blandet ind i en bizar sag, som har forbindelse tilbage til jødeforfølgelserne i…