Forestillinger om kærlighed

Litteraturen har til alle tider været med til at skabe forestillinger om, hvad kærlighed er - forestillinger som ikke altid står mål med virkeligheden. 

Vi fascineres af den, vi drømmer om den, og vi længes efter den - kærligheden. Dette store, udefinerbare og allestedsnærværende begreb. Måske skyldes fascinationen noget biologisk, der er forudsætning for, at vi overhovedet vil reproducere os selv. Måske er det en længsel efter af forstå os selv gennem relationen til andre, eller måske er det netop fordi vi lærer, at kærlighed er vigtig – også gennem samfundets strukturer, hvor ægteskabet eller i det mindste parforholdet og den livslange kærlighed stadig er en idealtilstand, der stræbes imod. Eller også er det en blanding af det hele. Tilgangene til at forstå kærligheden er mange, og i dette tema sætter vi fokus på de forestillinger, som litteraturen er med til at skabe.

For kærlighed er ikke kun et menneskeligt vilkår. Kærlighed er også noget, vi lærer og stykker sammen ud fra de fortællinger og forestillinger, vi møder i kunst og kultur og i særdeleshed i litteraturen, hvor kærlighed er et af de emner, der til alle tider er blevet skrevet mest om. Og lige netop i litteraturen er nogle af kærlighedens mest fasttømrede forestillinger opstået.

Litteraturens billeder af kærlighed

Allerede i Shakespeares 'Romeo og Julie' – og også tidligere endnu - blev den stormfulde kærlighed udødeliggjort i litteraturen. Her ender kærligheden som bekendt med begges død, fordi den endnu ikke kunne vælges frit, men var en fornuftsbaseret alliance. Senere ved indgangen til 1800-tallet opstod de forestillinger om kærlighed, som Jens Hougaard skriver om i 5-bindsværk 'Romantisk kærlighed'. Idéen om, at to fremmede kunne møde hinanden og forelske sig uden hensyn til status og stand brød frem i romantikken. Heraf fulgte alle de forestillinger, der knytter sig til den romantiske kærlighed: Den eneste ene og det væld af store følelser, der viser, at kærligheden er ægte. Og samtidig blev ægteskabet den institution, der skulle forene de store følelser, børn, begæret, kærligheden og økonomien. At i én pakke.

Kontrasten mellem forestillinger og virkelighed

Det interessante er, at selv om virkelighedens skilsmisserater og skiftende partnere livet igennem fortæller os noget andet, så holder vi stædigt fast i netop den romantiske arv og forestillingerne om den eneste ene, livslang kærlighed og kærlighed ved første blik samtidig med, at vi romantiserer den umulige kærlighed, som i 'Romeo og Julie'. Alt sammen forestillinger, som altså modsiges af vores erfaringer.

Godt nok tilpasser vi ofte de "gamle" forestillinger til nutidens erfaringer og udlever drømmen om, at den eneste ene kan findes flere gange gennem livet. Men andre gange, kan forestillinger om kærlighed også komme i konflikt med virkeligheden og give os skuffelser, når den ikke lever op til de idealer og forestillinger, som vi forventer at kærligheden kan indfri.

Lektor Dan Ringgaard peger på i et interview om kærlighed, at det ligefrem er den romantiske arv, der i dag giver problemer i parforholdet. Her siger han, at tidligere gav kærligheden en mening med livet, der rakte ud over forholdet mellem to mennesker. Det gør den ikke længere. Til gengæld beskriver han, hvordan kroppen i dag mange gange bliver vores tilgang til autenticitet og dermed også vores oplevelse af kærlighed. Det bekræfter en del af den nye litteratur, hvor netop kroppen har en fremtrædende rolle. 

En anden ting, der gør kærligheden svær for mange i dag er når vi forveksler forelskelse med kærlighed. For gør man det, er det let at blive skuffet og forlade den eneste ene, når det viser sig, at hverdagen i et ægteskab eller parforhold ikke er det samme som de første kys og alt det andet, der får blodet til at suse og hjertet til at hamre under forelskelsen. Vores forestillinger om kærlighed må med andre ord være realistiske. Samtidig er det også vigtigt at erkende, at kærlighed kræver, at man gør sig umage. Og det skriver forfatter Lotte Garbers om i sit rørende og personlige essay om kærlighed. Kærlighed skal vælges til hver eneste dag - og det behøver ikke at være så svært, som vi vil gøre det til, skriver hun.

Så giv dig hen til de mange fortællinger om kærlighed, hyl igennem og lad tankerne fare. For også litteratur kan få os til at mærke at vi lever, til at længes og til at drømme  - især når det handler om kærlighed.