Anonym (ikke efterprøvet)

Måneskin på Troens Boulevard af Gina B. Nahai

Forfatteren er iransk født og har en iransk kulturel baggrund men bor og skriver i USA. Hun er et spændende nyt bekendtskab i Danmark hvor hun for nyligt debuterede med denne roman.

Alene i Iran af Nina Rasmussen

Nina Rasmussen, der er kendt fra bøgerne om rejser på motorcykel sammen med sin mand Hjalte Tin og børnene Ida og Emil, skriver i denne bog om en tre måneder lang rejse i Iran, som hun foretager alene. Rejsen foregår denne gang med bus og fly.

Et sted at dø

Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel…

Shahens elefant

Dansk-iranske Deniz Halmstrand arver overraskende 50 millioner, der viser sig at stamme fra lyssky forretninger

Huset ved moskeen

En stærk slægtsfortælling om iranere, der som ofre eller bødler slynges ind i centrale begivenheder under Irans revolution.

Det engelske harem

Bittersød, morsom og ond skildring af omgivelsernes reaktioner, da 20-årige Tracy og hendes chef, den blide og tænksomme iranske vegetarrestaurantejer Sam gifter sig. Han har nemlig øjensynlig to koner i forvejen.

Safrankøkkenet

En engelsk-iransk kvinde beslutter sig til at finde sine rødder i det fjerne hjemland, som hun måtte forlade for en synd, hun ikke havde begået- Hjemme i England forsøger hendes mand og datter at afdække hendes skæbne og forstå, hvad der er sket

Kylling med blommer

Tegneserie - Da den iranske musiker Nasser Ali Khans strengeinstrument går i stykker, mister han livsmodet - Han beslutter sig for at dø, og læseren følger hans sidste otte dage

Broderier

Tegneserie. I Marjanes hjem i Iran deler mænd og kvinder sig efter middagen, og i kvindernes rum kommer alle privatlivets hemmeligheder frem : om ægteskab, sex, skilsmisser og meget andet - men alt gør tykt grin med mændene

Kald det, hvad fanden du vil

Bahar er født i Malmø af iranske forældre - Moderen er meget åben over for det svenske samfund, faderen holder fast i sine iranske rødder, og Bahar prøver at være sig selv - Hun ser humoristisk og satirisk på kultursammenstødet og får sig endda en svensk kæreste.