Anonym (ikke efterprøvet)

Slam af Nick Hornby

Sam er 16 år, skater og vordende far. Humoristisk, ung roman om livets drejninger for meget unge forældre – og deres forældre.

Bådehuset af Jon Fosse

Kammerspil i mol for tre forpinte sjæle; et trekantsdrama udvikles som temaer i et musikstykke, der gentages, udbygges og gentages indtil den ubønhørlige og uundgåelige slutning

Black swan green af David Mitchell

Byen Black Swan Green er rammen om 13 nedslag i en 13-årig drengs liv, tilsammen en sjov, skarp og alvorlig roman med et broget persongalleri og en gennemsympatisk hovedperson.

Styrkeprøver af Marius Nørup-Nielsen

Kan man få muskler af at læse noveller? Ved hjælp af Marius Nørup-Nielsens "Styrkeprøver" kan man gøre forsøget, men man skal dog ikke blive skuffet, hvis det mislykkes.

Dobbeltspil af Joanne Harris

En fantastisk, ja djævelsk tanke: At ødelægge en kæmpestor drengeskole med lærere, rektor, portner og over 1000 elever!

Mænd er fra Marstal af Jesper Wung-Sung

Fædre og sønner, kammerater og kærester, onkler og nevøer, ægtemænd, slagtere og privatdetektiver. Denne supergode novellesamling handler om mænd, men den kan læses af alle!