Forfatter
Thomas Hardy
Den engelske forfatter Thomas Hardy er en af sin tids betydeligste lyrikere og prosaister.
Den engelske digter og forfatter Thomas Hardy blev født i 1840 i den engelske landsby Higher Bockhampton i grevskabet Dorset. Han døde i 1928 i Max Gate, et hjem han byggede nær barndomshjemmet til sig selv og sin første kone, Emma Lavinia Gifford. Selvom Hardy var i lære som arkitekt i London og efterfølgende besøgte byen jævnligt, var og blev det i Dorset, han hentede materiale til sine romaner og poesi. Men også andre dele af det sydlige England karakteriseret af historiske artefakter og levn påvirkede Hardy som digter. Her kunne Hardy udforske og reflektere over menneskets tilhørsforhold og historie, hvilket især viser sig i hans senere digte. Hardys historiske interesse omfattede også Napoleonskrigene, som han betragtede som en af fortidens helt store begivenheder, og især hans poetiske drama The Dynasts (1908) afspejler denne interesse med inddragelsen af historisk materiale om krigen og interviews med ældre soldater, der havde kæmpet i Napoleons rækker. Også samtidige krige fangede Hardys blik og blev til berømte krigsdigte, navnlig Boerkrigen og Første Verdenskrig. I digte som Drummer Hodge og "In Time of 'The Breaking of Nations" formidlede Hardy disse konflikter i et blodigt og kropsligt billedsprog – ofte via dagligdagstale og almindelige soldaters synspunkt. Dette arbejde fik stor indflydelse på andre krigsdigtere som Rupert Brooke og Sassoon.
Hardy var også lydhør over for fremtidens tendenser, og snesevis af yngre forfattere som William Butler Yeats, Siegfried Sassoon og Virginia Woolf besøgte ham for at diskutere poesi. Hardy lange karriere strækker sig over både den victorianske og den moderne epoke. “In Tenebris II” beskriver han sig selv som en realistisk, men kynisk digter, og han oplevede da også så voldsomme ting i løbet af sine næsten 88 år, fx Første Verdenskrig, at han ikke blev mere optimistisk med alderen. Meget af kritikken omkring hans arbejde vedrører dets eksistentielt dystre udsigter.
The Dynasts
Fra 1898 og frem til sin død i 1928 udgav Hardy otte digtsamlinger; omkring tusind digte blev i alt udgivet i hans levetid. Mellem 1903 og 1908 udgav han desuden The Dynasts – et stort anlagt poetisk drama. Med Napoleonskrigene som baggrund udviklede han her sin egen filosofi om evolutionær meliorisme; den tanke, at verden kan forbedres ved menneskelig indsats. Meliorisme er grundlaget for moderne liberalt demokrati og menneskerettigheder og er en grundlæggende del af liberalismen. Derudover udviklede Hardy en ny form for vers, for ifølge den engelske litteraturkritiker John Wain skrev Hardy The Dynasts på baggrund af en kunstform, der endnu ikke var blevet opfundet: nemlig filmkunsten. The Dynasts er efter Wains opfattelse hverken et digt, et skuespil eller en historie, men et filmmanuskript. Længden og omfanget af The Dynasts, som blev offentliggjort i tre dele over fem år, affødte forskellig respons, men med offentliggørelsen af den tredje del i 1908, var de fleste anmeldere begejstrede.
Hardys lyrik
Lyrikken er og bliver Hardys mest kendte og mest læste arbejde og fik stor indflydelse på digtere som Robert Frost, W. H. Auden, Philip Larkin og Donald Hall. Hardys poetiske stil lagde sig tæt op ad poetiske konventioner og traditioner, men var samtidig som nævnt moderne og innovativ, især i brugen af strofe og stemme. Selvom Hardys digte ofte beskrives som dystre og bitre, er de dog også åbne over for musikalske aspekter af sproget, såsom lyde, sætninger og åndedræt.
Hardys poesi er ligesom hans fiktion kendetegnet ved en udbredt fatalisme, og ifølge biografisten Claire Tomalin belyser digtene modsætningerne mellem den sårbare, undergangsprægede mand og den fredfyldte indbygger i den naturlige verden. Hardy tekster er intimt og direkte forbundet til hans liv: de store digte 1912-1913 blev skrevet efter Emmas død den 27. november 1912. Nogle af disse værker er dateret allerede i december 1912 blot en måned efter hendes død og andre i marts det følgende år, efter at Hardy havde besøgt St. Juliot, Cornwall, hvor han første gang mødte Emma. Tomalin beskriver Emmas død som præcis det øjeblik, hvor Thomas Hardy blev en stor digter, en opfattelse, der deles af andre kritikere. Hardys Emma-digte er ifølge Tomalin “the finest and strangest celebrations of the dead in English poetry.” (Claire Tomalin: Thomas Hardy, 2008).
Hardys poesi har, måske i endnu højere grad end hans romaner, fundet et nyt publikum og en anerkendelse i takt med, at nutidige forskere og kritikere forsøger at forstå hans arbejde set i lyset af modernismen. Men Hardy har altid præsenteret forskere og kritikere for en modsætningsfuld værkliste. Som Jean Brooks siger i Thomas Hardy: Den poetiske struktur har Hardys plads i litteraturen altid været kontroversiel, og en konstant refleksion er vigtig i læsningen af hans tekster for at holde balancen mellem det moderne og det historiske perspektiv.
Naturalisme
Hardy arbejdede inden for den naturalistiske retning. Han beskrev temaer som naturalistisk determinisme, arvelighed og indflydelse af miljøet blandt arbejdsmarkedets rige i slutningen af det 19. århundrede.
Naturalisme er en litterær bevægelse, der begynder i slutningen af det 19. århundrede og varer til starten af det 20. århundrede. Naturalismens filosofi om determinisme fremhæver, hvordan miljø, arv og sociale forhold påvirke en persons adfærd og handlinger. Den ser mennesker som værende uden fri vilje og uden selvstændig kontrol over skæbnen. Hardy offentliggjorde Tess af d'Urbervilles i 1891, og romanen afspejler mange elementer fra den naturalistiske tankegang i sine plot, karakterer og holdninger. Det ses blandt andet i beskrivelsen af familien, der ikke kan hæve sig op og væk fra deres sociale klasse og levevis, fordi de ikke har nogen reel indflydelse på deres sociale og økonomiske udvikling, men arver den livsstil, deres forældre har haft.
Thomas Hardy i dag
I april 2015 har Thomas Vinterbergs filmatisering af Thomas Hardys roman Fjernt fra verdens vrimmel premiere. En ud af mange filmatiseringer af Hardys bøger. Den handler om en selvstændig og temperamentsfuld kvinde, der har svært ved at finde sin plads i et samfund præget af snævre normer, stereotype kønsroller og maskulint lederskab. Kritikere peger på, at Hardy i romanen forsøger at forstå sin kvindelige hovedperson, men undervejs afslører en langt større forståelse for mændene og deres indebrændte melankoli og desperation. (Henrik Wivel, Kristieligt Dagblad), og på at det er Thomas Hardys eviggyldige problematikker, der stadig gør ham aktuel; at dilemmaerne taler til de grundfølelser, der er i os alle. (Jacob Wendt Jensen, Berlingske). Selv om Tess d’Uberville er Hardys mest berømte værk, er Fjernt fra verdens vrimmel et oplagt og sjovt sted at starte set i lyset af den aktuelle filmatisering og problemstilling.
Skrevet af cand. mag. i litteraturvidenskab Amrit Maria Pal
Den engelske forfatter Thomas Hardy er en af sin tids betydeligste lyrikere og prosaister.
Den engelske digter og forfatter Thomas Hardy blev født i 1840 i den engelske landsby Higher Bockhampton i grevskabet Dorset. Han døde i 1928 i Max Gate, et hjem han byggede nær barndomshjemmet til sig selv og sin første kone, Emma Lavinia Gifford. Selvom Hardy var i lære som arkitekt i London og efterfølgende besøgte byen jævnligt, var og blev det i Dorset, han hentede materiale til sine romaner og poesi. Men også andre dele af det sydlige England karakteriseret af historiske artefakter og levn påvirkede Hardy som digter. Her kunne Hardy udforske og reflektere over menneskets tilhørsforhold og historie, hvilket især viser sig i hans senere digte. Hardys historiske interesse omfattede også Napoleonskrigene, som han betragtede som en af fortidens helt store begivenheder, og især hans poetiske drama The Dynasts (1908) afspejler denne interesse med inddragelsen af historisk materiale om krigen og interviews med ældre soldater, der havde kæmpet i Napoleons rækker. Også samtidige krige fangede Hardys blik og blev til berømte krigsdigte, navnlig Boerkrigen og Første Verdenskrig. I digte som Drummer Hodge og "In Time of 'The Breaking of Nations" formidlede Hardy disse konflikter i et blodigt og kropsligt billedsprog – ofte via dagligdagstale og almindelige soldaters synspunkt. Dette arbejde fik stor indflydelse på andre krigsdigtere som Rupert Brooke og Sassoon.
Hardy var også lydhør over for fremtidens tendenser, og snesevis af yngre forfattere som William Butler Yeats, Siegfried Sassoon og Virginia Woolf besøgte ham for at diskutere poesi. Hardy lange karriere strækker sig over både den victorianske og den moderne epoke. “In Tenebris II” beskriver han sig selv som en realistisk, men kynisk digter, og han oplevede da også så voldsomme ting i løbet af sine næsten 88 år, fx Første Verdenskrig, at han ikke blev mere optimistisk med alderen. Meget af kritikken omkring hans arbejde vedrører dets eksistentielt dystre udsigter.
The Dynasts
Fra 1898 og frem til sin død i 1928 udgav Hardy otte digtsamlinger; omkring tusind digte blev i alt udgivet i hans levetid. Mellem 1903 og 1908 udgav han desuden The Dynasts – et stort anlagt poetisk drama. Med Napoleonskrigene som baggrund udviklede han her sin egen filosofi om evolutionær meliorisme; den tanke, at verden kan forbedres ved menneskelig indsats. Meliorisme er grundlaget for moderne liberalt demokrati og menneskerettigheder og er en grundlæggende del af liberalismen. Derudover udviklede Hardy en ny form for vers, for ifølge den engelske litteraturkritiker John Wain skrev Hardy The Dynasts på baggrund af en kunstform, der endnu ikke var blevet opfundet: nemlig filmkunsten. The Dynasts er efter Wains opfattelse hverken et digt, et skuespil eller en historie, men et filmmanuskript. Længden og omfanget af The Dynasts, som blev offentliggjort i tre dele over fem år, affødte forskellig respons, men med offentliggørelsen af den tredje del i 1908, var de fleste anmeldere begejstrede.
Hardys lyrik
Lyrikken er og bliver Hardys mest kendte og mest læste arbejde og fik stor indflydelse på digtere som Robert Frost, W. H. Auden, Philip Larkin og Donald Hall. Hardys poetiske stil lagde sig tæt op ad poetiske konventioner og traditioner, men var samtidig som nævnt moderne og innovativ, især i brugen af strofe og stemme. Selvom Hardys digte ofte beskrives som dystre og bitre, er de dog også åbne over for musikalske aspekter af sproget, såsom lyde, sætninger og åndedræt.
Hardys poesi er ligesom hans fiktion kendetegnet ved en udbredt fatalisme, og ifølge biografisten Claire Tomalin belyser digtene modsætningerne mellem den sårbare, undergangsprægede mand og den fredfyldte indbygger i den naturlige verden. Hardy tekster er intimt og direkte forbundet til hans liv: de store digte 1912-1913 blev skrevet efter Emmas død den 27. november 1912. Nogle af disse værker er dateret allerede i december 1912 blot en måned efter hendes død og andre i marts det følgende år, efter at Hardy havde besøgt St. Juliot, Cornwall, hvor han første gang mødte Emma. Tomalin beskriver Emmas død som præcis det øjeblik, hvor Thomas Hardy blev en stor digter, en opfattelse, der deles af andre kritikere. Hardys Emma-digte er ifølge Tomalin “the finest and strangest celebrations of the dead in English poetry.” (Claire Tomalin: Thomas Hardy, 2008).
Hardys poesi har, måske i endnu højere grad end hans romaner, fundet et nyt publikum og en anerkendelse i takt med, at nutidige forskere og kritikere forsøger at forstå hans arbejde set i lyset af modernismen. Men Hardy har altid præsenteret forskere og kritikere for en modsætningsfuld værkliste. Som Jean Brooks siger i Thomas Hardy: Den poetiske struktur har Hardys plads i litteraturen altid været kontroversiel, og en konstant refleksion er vigtig i læsningen af hans tekster for at holde balancen mellem det moderne og det historiske perspektiv.
Naturalisme
Hardy arbejdede inden for den naturalistiske retning. Han beskrev temaer som naturalistisk determinisme, arvelighed og indflydelse af miljøet blandt arbejdsmarkedets rige i slutningen af det 19. århundrede.
Naturalisme er en litterær bevægelse, der begynder i slutningen af det 19. århundrede og varer til starten af det 20. århundrede. Naturalismens filosofi om determinisme fremhæver, hvordan miljø, arv og sociale forhold påvirke en persons adfærd og handlinger. Den ser mennesker som værende uden fri vilje og uden selvstændig kontrol over skæbnen. Hardy offentliggjorde Tess af d'Urbervilles i 1891, og romanen afspejler mange elementer fra den naturalistiske tankegang i sine plot, karakterer og holdninger. Det ses blandt andet i beskrivelsen af familien, der ikke kan hæve sig op og væk fra deres sociale klasse og levevis, fordi de ikke har nogen reel indflydelse på deres sociale og økonomiske udvikling, men arver den livsstil, deres forældre har haft.
Thomas Hardy i dag
I april 2015 har Thomas Vinterbergs filmatisering af Thomas Hardys roman Fjernt fra verdens vrimmel premiere. En ud af mange filmatiseringer af Hardys bøger. Den handler om en selvstændig og temperamentsfuld kvinde, der har svært ved at finde sin plads i et samfund præget af snævre normer, stereotype kønsroller og maskulint lederskab. Kritikere peger på, at Hardy i romanen forsøger at forstå sin kvindelige hovedperson, men undervejs afslører en langt større forståelse for mændene og deres indebrændte melankoli og desperation. (Henrik Wivel, Kristieligt Dagblad), og på at det er Thomas Hardys eviggyldige problematikker, der stadig gør ham aktuel; at dilemmaerne taler til de grundfølelser, der er i os alle. (Jacob Wendt Jensen, Berlingske). Selv om Tess d’Uberville er Hardys mest berømte værk, er Fjernt fra verdens vrimmel et oplagt og sjovt sted at starte set i lyset af den aktuelle filmatisering og problemstilling.
Skrevet af cand. mag. i litteraturvidenskab Amrit Maria Pal