Forfatter
Susanne Michaelsen
Susanne Michaelsen er født i København i 1962 og er bosiddende i Dragør.
Hun debuterede i 2012 med sin roman Katarinas Engel udgivet på Livskildens Forlag.
Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle blive forfatter. Som barn skrev jeg meget lange stile til stor irritation for min lærer i folkeskolen og siden, har jeg altid været glad for at formulere mig skriftligt. Jeg har altid været interesseret i at forstå MENINGEN med mit liv og er nu ret sikker på, at der er en overordnet mening med vores liv på jorden. Som ung søgende kom der for alvor gang i skriveriet, da jeg gennem en clairvoyant fik oplyst min tidligere tilværelse som balletdanser i Prag. Han gav mig informationer om de fysiske og psykiske energier, som jeg stadig havde med mig i mit nuværende liv.
I samme periode havde jeg problemer med at gå og hvem kunne vide, at der var en logisk forklaring på det? Nemlig at jeg havde slidt mig selv op i mit tidligere liv som balletdanser! Det var en meget stærk følelsesmæssig oplevelse på den måde, at jeg pludselig havde fornemmelsen for, at jeg befandt mig imellem to verdener og følte et savn efter noget, som jeg ikke kunne forklare. Jeg var forvirret, rørt og nedtrygt. Den påvirkning gjorde, at min skepsis udviklede sig til nysgerrighed.
Kort tid efter drømte jeg om en bog, der blinkede i neon. Jeg forstod det klare budskab og gik derfor i gang med at skrive Katarinas Engel. Det tog mig 20 år, så det er ikke mærkeligt, at jeg opfatter romanen Katarinas Engel som en kær veninde.
Min niche er, at formidle mine budskaber med en kombination af spiritualitet og underholdning. Med andre ord spiritualitet på en jordnær måde. Jeg vil gerne favne bredt og mine læsere behøver ikke nødvendigvis have et forhåndskendskab til spiritualitet. De kan også læses som ren fantasi. Det handler om at få en god oplevelse og en eftertanke. Min målgruppe ligger fra 15 år og op og kan læses af begge køn. Bøgerne er skrevet i et let læseligt og forståeligt sprog.
Min første novellesamling Sjælsomme Noveller der netop er udgivet på Livskildens Forlag, er tænkt som en spirituel booster til en travl hverdag. De er korte og kan læses i toget på vej til arbejde eller som en overskuelig natbordslæsning. De kan sagtens læses flere gange for derved at finde en anden eller dybere mening end første gang. Det er derfor et bevidst valg, at jeg lader novellerne afslutte med mulighed for refleksion og helst med at få nakkehårene til at rejse sig.
Mit mål er at læseren fornemmer, at der er en underliggende mening i mine bøger med ønske om at lære at bruge spiritualiteten konstruktivt. Lytte til mavefornemmelsen eller intuitionen og tro på den. Jeg ønsker ikke at omvende læserne, men at skabe en større forståelse og dermed en åbning for mere spiritualitet i hverdagen. Det vil give en større dimension og et bedre liv.
Man kan læse mere om Susanne Michaelsens forfatterskab på forfatterens hjemmeside:
www.Susanne Michaelsen.dk