Bog

Katalog over katastrofer

Af (
2020
)

Anmeldelse

Katalog over katastrofer af Stine Askov

18 maj.20

Bengt forbereder sin 14-årige datter Helle på alverdens katastrofer, men dét bliver i sig selv en katastrofe i rasende god roman, der bør blive forfatterens store gennembrud.

Det er godt at vide, hvad man skal gøre, hvis man pludselig står i en kritisk situation. Men kan man mon forberede sig så meget på eventuelle katastrofer, at man mister sin sunde fornuft og sine muligheder for at leve livet? Svaret er ja. Man kan være så meget på vagt, at det bliver svært for ikke at sige umuligt at omgås andre mennesker på en almindelig måde, og derved indtræffer der jo rent faktisk en katastrofe – nemlig dén, at man lever i en form for parallelverden. Det er, hvad der sker for Bengt og Helle, far og datter, her i Stine Askovs fjerde roman. Jeg spår, håber og tror på, at dette bliver Askov litterære gennembrud. Om ikke andet: Det burde det.

Vi skriver 1985, og Helle er 14 år. Hun bor sammen med sin far Bengt i den lille by Skibstrup i Nordsjælland. Bengt er, hvad man med et mildt udtryk kan kalde, en mand med en mission. Hans daglige virke består nemlig i, foruden at være pedel på den lokale skole, hvor Helle også går, at udbygge sit katalog over katastrofer. Samt at forberede sin datter på dem. For de lurer jo alle vegne: Atomudslip, brand, nedkøling, overfald, krig, hungersnød med meget mere. Men værst er alligevel det med atomudslippet, for lige ovre på den anden side af vandet ligger jo Barsebäck, og hvem ved, hvornår det går galt med det?

I kraft af ovenstående er Helle ikke nogen helt almindelig 14-årig pige. Hun kan bruge en dolk og en riffel som få, hun er hurtig og stærk – og så er hun snavset og på visse planer forsømt. I skarp kontrast til Bengts overlevelses- og livssyn står moren Lizzie, som er stewardesse, bor i København, går med sminke og smykker og i det hele betragter livet noget anderledes. Helle har et ambivalent forhold til sin mor, da hun på den ene side nyder at være hos hende, men på den anden slet ikke kan få dén verden til at hænge sammen med alt det, hun har lært at af sin far. Hos Lizzie slapper hun af – og dét duer jo ikke, når hun ved, at hun konstant bør være på vagt.

Og så er der vennen Tommy, med hvem det hele pludselig bliver svært, da puberteten holder sit indtog. En katastrofe, som Bengt ikke har fået forberedt sin datter på.

Foruden den rasende gode historie, Stine Askov har skabt, skriver hun også i et både konkret og på samme tid billedrigt og følelsesladet sprog, som gør læseren begribeligt, hvordan det er at være Helle. Her er stof til både eftertanke og til samtale, og romanen fortjener en bred læserskare bestående af både mænd og kvinder, gamle og unge, samt alle dem, der holdt af Harpiks af Ane Riel og Et eventyr af Jonas T. Bengtsson.

Analyse

Askov, Stine - Katalog over katastrofer

Stine Askovs fjerde roman skildrer før-katastrofisk angst og en fars forsøg på at forberede sin datter på det værst tænkelige.
 

I 'Katalog over katastrofer' er hovedpersonen den unge og utilpassede Helle, der vokser op hos sin far med 80ernes katastrofebevidsthed helt inde under huden. Romanen viser Stine Askovs skarpe sans for at skabe genkendelige nutidsskildringer eller nær-nutidsskildringer, kombineret med interessen for, hvordan børn påvirkes af den opvækst og familie, de er havnet i.


Forberedelse til dommedag
Helle er 14 år og går med kniv i bæltet, og hendes far Bengt, som har en altoverskyggende angst for katastrofer, forbereder sin datter, så hun kan modstå og overleve selv de værste ulykker. Bengts usædvanlige opdragelsesmetoder indebærer daglige huslige pligter som at rense fiskegarnet, luge haven, fodre hønsene, tætne taget, kværne smør og skrælle kartofler. Helle og faren dyrker egne afgrøder, holder høns, fanger fisk, samler regnvand i en tønde og er stort set selvforsynende. Tøjet vaskes i en gryde med kogende vand, og sofaen er et gammelt bagsæde fra en Volvo. Osten hænger i en pose uden for vinduet, da faren kan lide den stærk, og den stinker. Dertil kommer den ligeledes daglige hårde fysiske træning og oplæring i katastrofeberedskab. På køleskabet hænger et hjemmelavet katalog over katastrofer, som er en samling plastikcharteks med strategier, planer og handlingsanvisninger i tilfælde af mulige katastrofer som brand, togulykker, fald gennem isen, og truslen over dem alle; (atom)krig. Hver onsdag mødes de i skolegården, når de andre er gået hjem, og Bengt tager tid, mens Helle løber turen hjem:


”De mødes hjemme, han cykler, først når hun står i stuen, stopper han uret. Hun halser efter luft.

- Tolv minutter, Helle. Det er alt for lang tid. Hvis det er sket, er du død tolv gange, inden du når hjem.”


De øvrige kontaktflader i Helles noget isolerede ungdomsliv er moren Lizzie, som er fraværende i hverdagen og lever sit eget liv i København, og kammeraten Tommy, der venter på hende ved hegnet om morgen inden skole, og som stille mumler, når farens excentriciteter går for vidt: ”Det er ikke normalt, det der”.


En fint registreret og sprogligt stram roman
Stine Askov skriver skrabet og præcist om verdens allestedsnærværende undergang. Med afdæmpede sproglige virkemidler giver hun et fint portræt af Helles overgang fra barn til ung kvinde i et barskt udfordrende og isoleret miljø. Detaljerne er fint registreret i den sprogligt stramme roman, fx i denne scene, hvor Helle venter på sin mor, Lizzie:
 

”Kjolen med de tynde stropper hænger i skabet, Lizzie kalder den en ungpigekjole. Hun har ar på begge knæ og et blåt mærke på låret, der er ved at blive grønt. Når Lizzie skal komme, er der ingen steder at gøre af sig selv. Intet af det, man kan foretage sig i huset eller i haven, kan man lave i den kjole. Med neglen kradser hun sårskorperne af og putter dem i munden. De knaser sødligt.”
 

Det er en klar og overbevisende scenisk fremstilling, der bærer fortællingen frem uden digressioner og lange indre monologer. Den klassiske minimalistiske og realistiske fortællestil, som den kendes fra ikoniske forfattere som Hemingway og Helle Helle, men med et socialrealistisk ærinde udtrykt i tids- og miljøskildringen, og med en tydelig spændingsopbygning, som intensiveres, mens Helles overgang fra barn til voksen finder sted, Bengts katastrofetanker tiltager, og far og datter bevæger sig over i en mere og mere lukket parallelverden.


Stine Askov på det litterære Danmarkskort
'Katalog over katastrofer' er Stine Askovs fjerde roman. Hun debuterede i 2012 med chicklit-romanen Bid. Askov har et særligt blik for at skildre barnets verden med synsvinklen hos barnet selv, og dermed får læseren mulighed for at komme helt tæt på hovedpersonerne. Især spørgsmålet om, hvordan karaktererne påvirkes af deres opvækst, er en gennemgående tematik i forfatterskabet, og bøgerne fremskriver undersøgelser af, hvordan forældrenes valg og værdier påvirker børnene.

Det er ikke svært at finde litterære eksempler på værker, der tager forælder-barn-tematikken til behandling. Far-søn-relationen er blevet kaldt litteraturhistoriens motor, og samme litteraturhistorie nærmest bugner af faderportrætter. Både som faderopgør i store episke fiktionsværker som 'Ødipus' og Dræb ikke en sangfugl, i autofiktive faderopgør fra forfattere som Karl Ove Knausgård og Yahya Hassan, og som noget nyere i dansk litteratur også som førstehåndsfortællinger om forfatteren selv som far, fx i Rolf Sparre Johanssons Søvn og Caspar Erics Alt hvad du ejer. I 'Katalog over katastrofer' skrives et nært og ufiltreret faderportræt frem; en dansk pendant til det næsten tavse afhængigheds- og kærlighedsforhold i Cormac McCarthys Vejen, hvor far og søn vandrer alene mod en sløret destination i en postapokalyptisk verden. Hos Askov er sønnen i stedet en datter, katastrofen er endnu ikke indtruffet, og fortællingen udfoldes i en dialogfattig, præapokalyptisk og stillestående venten på det uundgåelige.

15 sep.20

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
48102425
ISBN
9788702281439
Antal sider
300

Tema

Fædre i litteraturen

De voksne børn tager livtag med deres fædre. Én forsøger kærligt at forstå en fraværende far, mens en anden skildrer et benhårdt sammenstød.
Læs mere

Deltag i debatten

47 indlæg
AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 20:03

Tusinde tak for en dejlig time med snak om ”Katalog over katastrofer”
Tak til kommentarer fra læseklubberne. Jeg er sikker på andre læsere, vil have glæde af jeres tanker.
Bliv endelig ved med at skrive

Særlig tak til Stine Askov.
Fantastisk, du ville være med.
Mange hilsner Tina

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:56

Lizzie har travlt med sig selv og jeg har svært ved at holde af hende.
Kan man mon se hende som det blinde øje, vi selv ofte vender til?
Vi er optagede af os selv mens verden (både Helles og hele verden) går under?

AfConnie Mikkelsen
tir, 08/12/2020 - 20:08

Som svar til af Tina Karina Mo…

Undskylder de mange slå og stavefejl. Skriver på min smartphone uden læsebriller - og blev stresset over start vanskelighederne og tiden der randt ud...og fik først læst AT Tina havde mange af de samme spørgsmål efyer st jeg havde sendt mit indlæg afsted.

Jeg slutter med at fortælle at jeg bestemt vil læse mere fra Stine Askovs hånd. 

Efter min mening skriver du i denne bog "Social realisme på den gode måde" 

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 20:17

Som svar til af Connie

Det gør da ingenting. Forleden lavede jeg en aftale med en veninde uden briller. Hun undrede sig noget over, hvorfor vi dog skulle mødes kl 17.39. Jeg havde også sendt hende en smiley, der rakte tunge, jeg troede den lavede hjerter.
Tak for de pæne ord og god læselyst.

Vh, Stine

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 20:06

Som svar til af Tina Karina Mo…

Ja, hun er ikke nem at elske. I min erfaring er det ikke helt ukendt, at forældre kan blive så optagede af sig selv, af deres nye parforhold, af deres arbejde, at de vælger at tænke, at deres børn nok har det meget godt. Der er dagligt mange henvendelser til for eksempel børnetelefonen, fra netop børn med fraværende forældre. I romanen kan vi holde Lizzie ud i strakt arm og stemple hende som en ærgerlig mor, men hun er jo egentlig et menneske der går op i sin karriere, der er forelsket, der vil bo i byen, havde man mon stemplet hende så hårdt, hvis hun havde været faren og ikke moren? I firserne var det helt normalt at en skilsmissefar så sit barn hver anden weekend, eller endnu mindre.
Når hun har så lidt kontakt til Helle bliver det også sværere og sværere. Helle kan ikke beskrive sin hverdag for Lizzie, fordi Lizzie ikke er en del af den. Det kan nemt opstå, når man ser et barn så sjældent og sporadisk. Helle kommer også til at bære for stort et ansvar for deres relation, det som Lizzie egentlig skulle gøre.

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:45

Spoiler alert !!!
Hvad sker der til sidst?
Flytter Helle hjem i huset?
Kommer Bengt også? … og hvordan vil det gå dem?
Jeg er sådan i tvivl, om Helle klarer den? Jeg håber det, for jeg holder meget af hende

Det er måske et tarveligt spørgsmål til dig Stine.
Måske har andre et bud på det?

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 19:51

Som svar til af Tina Karina Mo…

Jeg tænker selv på slutningen som håbefuld. Det er op til læseren, hvad man vil ligge i den, den er fri for fortolkning, men jeg holder også meget af Helle og jeg kan ikke forestille mig, at hun ikke klare det på den ene eller den anden måde.
Uanset hvor hård barndommen er, eller hvor ødelagte mennesker er, så tror jeg altid der er håb. Jeg er tror på, at alle børn kan hjælpes, også de mest umulige og uelskelige, også Helle.

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:54

Som svar til af askov.rohde

Dejlig svar.
Måske bliver Helle som mange unge er nu. Med tro på at de selv kan ændre verden med jord på fingrene og gulerødder og kartofler til eget forbrug.
Helle er jo stærk på mange måde. Jeg håber sådan hun lader nogen elske sig.

 

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 19:59

Som svar til af Tina Karina Mo…

Hun har jo i hvert fald vist, at hun kan forelske sig. I undersøgelser om udsatte unge, viser de alle sammen, at du kan tage nok så meget på overlevelsesture eller på sejlture eller have nok så mange pædagoger, men det meste effektive værn mod kriminalitet og misbrug for udsatte unge, er simpelthen at få en kæreste. Jo, jeg tror også der er kærlighed til Helle.

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:30

Tommy er en interessant figur i romanen.
Han bliver hele tiden beskrevet som svag, pylret og bange i romanen.
Alligevel er han jo dén som siger ”Helle det er ikke normalt det der. Det ved du godt ikke?”.
Der er ingen andre, som stiller rigtigt spørgsmålstegn ved Helle og Bengts livsførelse. Så på en måde er han jo, den stærkeste.
Tommy er fornuften/normaliteten og jeg har nærmest tænkt ham som læseren (mig)

 

AfConnie Mikkelsen
tir, 08/12/2020 - 19:58

Som svar til af Tina Karina Mo…

Tak for en meget tankevækkende og super god debat i her har gang i.

Beklager at jeg kommer lidt sent ind i det- men jeg havde luge lidt tekniske statvanskelighedder da jeg havde glemt mit kodeord.

Jeg skriver lidt på egne vegne - da jeg ikke har forelagt mit referat fra gårsdagens fysiske læsekredsmøde på Marstal biblioyek.

Jeg kan i jvert fald godt sige tak for bogen fra samtlige deltagete her i det sydfynske.

Vi kom ind på mange af de samme temaer i vores snak im din bog Stine.

Hovedtemaerne vi tog fat på var angst og den meget hårde opdragelse der jo ( til forskel fra curling forældres ) jo også gav masser af ansvar. Vi var enige om at det ikke var sort hvidt - og netop det med at sætte bogen i forhold til i dag brugte vi mange refleksioner på. Ja det er tankevækkende at revselsesretten først blev ophævet i 1996...og mange af os gik med ad memory lane og kunne huske klassekammerater som havde det skidt uden nogen tog ret meget affære...og tiden var jo en anden ...selv om angsten jo stadig er et æivsvilkår for mange...måske nu mere end den gang med den kolde krig atomrakeyterne og Barsebæk.

Vi snakkede meget om Bengts og Helles symbiotiske forhold og vil gerne spørge ind til slutningen af bogen. 

Hvordan skal det forståes at hun vender tilbage... og hvordan er det min gået Helle ?

Har du et bud på drt her på falderebet Stine  ?

Og iøvrigt syntes vi alle at den meget fraværende mor i den grad også svigyer sit barn .

God aften fra Ærø 

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 20:15

Som svar til af Connie

Hej Connie
Jeg hader virkelig internettet nogle gange, det er et meget frustrerende sted!
Hvad angår slutningen kan jeg bedst lide at den er åben for fri fortolkning. Jeg forestiller mig dog, at Bengt og Helle må mødes, at han måske for een gangs skyld for alvor ser hende. Om det så bliver det sidste han gør måske?

Deres symbiotiske relation har været en stor drivkraft for mig at skrive på, jeg synes det er så interessant, hvordan hele hendes verden drejer sig om ham, hvordan han formår at holde hende der, altså indtil han ikke formår det mere. Han har så stor magt over hende, fordi hun aldrig får hans anerkendelse, så må hun blive ved og ved og når aldrig i mål.
Dog får hun jo af sin far en slags kærlighed, eller han er i hvert fald til stede i modsætning til ja, den fraværende mor.

Venligst Stine
 

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 19:43

Som svar til af Tina Karina Mo…

Ja, Tommy skulle være normalen, den der fik det til at stå tydeligt frem, hvor aparte Helle lever. Han er jo overhovedet ikke svag, bare almindelig, men som vi jo tit kommer til, når vi er misundelige, så taler Helle ham også ned. Det er den eneste måde hun kan hævde sig på overfor ham. Han er hende overlegen på alle område, rent hus, lækker mad, venner, en slags kæreste, godt udseende, tur til Grækenland, det eneste Helle har, er sin fysiske styrke og sin voldsparathed. Det har han været fascineret af i deres fælles barndom, men nu, hvor de er teenagere, opdager han at der også er andre vigtige ting i livet end at kunne løbe hurtigt og da vender han sig jo fra Helle. Også fordi hendes grænseoverskridende adfærd pludselig  går ud over ham.
Jeg havde en veninde da jeg var barn, der altid havde 3 stjernet salami i køleskabet. Jeg var vildt misundelig, den slags var bandlyst hjemme hos mig. Jeg husker tydeligt, hvor uretfærdigt jeg syntes det var. På mine madder havde jeg figenpålæg og persille.

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:48

Som svar til af askov.rohde

Ja, Tommy er guld værd for Helle.
Han ser hende, som den hun er og ikke for den hun skal være
Lizzie vil have én slags datter, Bengt vil have en anden slags datter.

 

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 19:18

Lidt om bogens tilblivelse:

Da jeg skrev Katalog over Katastrofer havde jeg daglige sms-korrespondencer med min far. Han ved alt om dyr og planter og træer og brænde og høns og krebs. En dag spurgte jeg ham om en motorsav bruger benzin. Her er hvad han svarede: For guds skyld iblandet additiv olie på 2 procent ellers brænder lortet sammen, stemplerne sætter sig fast og din bedste ven dør i armene på dig med et næppe hørligt suk.
Ja, han er meget glad for sin motorsav og har med alle sine svar og sin store viden været en medskriver af bogen.

Jeg læste og så også en del om selvforsvar og kampteknik. Min mand var ret træt af mig, jeg forsøgte hele tiden at overmande ham, eller overtalte ham til at han skulle overfalde mig uden forudgående annoncering.
Det var ærlig talt noget værre noget. Jeg erfarede i hvert fald, at det er meget svært at slå nogen, det kræver stor overvindelse. Det synes jeg var interessant, når jeg tænkte på Bengt, at jeg selv havde så svært ved det.

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:24

Som svar til af askov.rohde

Interessant indblik i din research, Stine.
Hmm jeg tror ikke det er svært for Bengt at slå Helle. han synes, det er nødvendigt.
Nødvendigt både for at hun skal overleve, men også for at han kan beholde magten. Ikke at han er sig det særlig bevidst, tror jeg
Men hvis ikke han har magten, hvem er han jo så? 
 

AfStine Askov
tir, 08/12/2020 - 19:36

Som svar til af Tina Karina Mo…

Nej, han har netop overskredet den grænse for længst og er forrået, han ser det absolut som en nødvendighed, sin pligt simpelthen. Sådan har mange jo betragtet børneopdragelse gennem tiden.
Han er nødt til at blive i sin "rolle", holde fast i sin identitet, det vil han hellere end at være ikke nogen. Han er også meget ærekær, derfor vil han aldrig kunne ændre kurs overfor Helle og fodre hende med flødehavarti, tage hende på skødet og forære hende nyindkøbt tøj, der ikke er fra glemmekassen. Han er nødt til at blive i sit eget regime, der faktisk ender med at få ham ned.
Han skal være den vigtigste i Helles liv og ender med at i et eller andet omfang, miste hende.

AfTina Karina Mortensen
tir, 08/12/2020 - 19:39

Som svar til af askov.rohde

Du har ret, tror jeg.
Det er uhyggeligt at følge med i Bengts voksende paranoia.
Jeg forstår egentlig godt, hans hjerne slår knuder. Han er så optaget af Tjernobyl og verdens ulykke. Resten af Danmark synger ”Halli halli hallo. Vi vinder i Mexico”. Det er så absurd at min hjerne næsten også laver knuder

Vis flere
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfRenè Louis
søn, 06/06/2021 - 10:54

 

KATALOG OVER KATASTROFER        

En roman hvor forfatteren Stine Askov som den objektive observatør, fluen på væggen, beskriver sine personer og deres handlinger, deres indbyrdes relationer, uden på nogen måde at forfalde til, at dømme eller fordømme, hverken far, mor eller Helle, eller deres valg og handlinger. Det er hele tiden op til læseren, at reflekterer og forholde sig til det skrevne observerede. Stine Askov forsøger ikke via følelser, at føre læseren et bestemt sted hen, en skrive stil der er i modsætning til mange andre romaner, hvor det er oplagt hvem der er helte eller skurke. Stine lader det være op til den enkle læser at reflekterer, det syntes jeg er en stor litterær styrke i Katalog over Katastrofer.

Katalog over katastrofer henviser til de manualer far Bengt har udarbejdet, og som hænger på køleskabsdøren, med planer for hvad Bengt og Helle skal gøre hvis det værst tænkelige sker. Bogens største og alvorligste katastrofe ser dog ud til, at være misforholdet mellem forældrenes livsholdning og opdragelsen af deres fælles barn Helle.  

Helle bor hos far Bengt som er den primære opdrager, og er på besøg hos mor Lizzie, som bliver den sekundære opdrager, når det passer ind i Lizzies privat og arbejdsliv.

Far Bent der mest virker som en person med et ubearbejdet post traumatisk stress syndrom og en deraf, overdreven angst for katastrofer, sortsyn og livsangst, opdrager og træner Helle til kamp og overlevelse i de katastrofer han helt sikkert tror vil komme i en nær fremtid. På en måde både omsorgsfuldt og betænksomt, og så alligevel så trist og tragisk, da det sker på bekostning af den unge piges åbenlyse, lyst og behov for de interesser der er normale for teenagere på hendes alder.

Bengt har valgt sin mission, at træne og forberede ham selv og Helle til, at kunne overleve de værste katastrofer livet kan byde. Bogen bliver derfor et vidnesbyrd på, at angsten for katastrofer og døden, kan blive så stor en byrde og begrænsning, at den dræber enhver form for livsglæde og livslyst. Den enes angst for katastrofer bliver et invaliderende psykisk fængsel for den anden. Var det årsagen til bruddet mellem Lizzi og Bengt?

Bengt bruger ikke fysisk afstraffelse, når Helle har opført sig i strid med Bengts forventninger, bruger han tavshed og isolation, Helle bliver lagt på is, han taler ikke til hende, han behandler hende som var hun luft. Den psykiske afstraffelse/opdragelse gør Helle bange usikker, hun kan ikke sove når han er sådan. Helle ved aldrig hvor længe Bengt er tavs og vil ignorerer hende, den psykiske afstraffelse er ej tidsbestemt, hun ved blot at en dag er straffen afsonet. Som om intet var hændt, taler de ikke om det passerede. Helle er blot glad for, at nu er de gode venner igen og hun atter kan få sovet om natten.

Lizzie den lyse den smarte og livshungrende mor, der både vil sin datter Helle, sit arbejdsliv og kærlighedsliv, må erkende at det er svært, at få det hele praktisk til at hænge sammen og få etableret et forhold til Helle, hvor hun i tilstrækkelig grad kan præge Helle i retning af en normal udvikling fra ung pige til ung kvinde. Lizzie prøver når Helle er hos hende, at bidrage med pigeting som neglelak, kjoler, nederdel pleje af hår og frisurer, cafebesøg, kunst og kultur, slik fastfood, Tv. Helle føler sig både tryg og fri hos mor Lizzi, og samtidig splittet mellem de to forskellige verdner.

En bog med mange socialpædagogiske vinkler, der vil kunne inspirerer mangen en socialarbejder. Mange voksne mennesker i Helles nærmiljø, observerer Helle og hendes far Bengts unormale opfattelse af omsorg og opdragelse, men ingen ser tilsyneladende, den unge piges mistrivsel. Den skævhed der opstår mellem det, at være velklædt til livets katastrofer kontra det, at være følelsesmæssigt mentalt og socialt afklædt til det almindelige liv i harmoni med andre mennesker, den skævhed syntes at være bogens dominerende katastrofe.

Stine Askov formår det en god forfatter skal kunne, tage læseren i hånden, guide os rundt i sit beskrevne fiktive social-realististiske univers, give læseren et overblik med nødvendige detaljer over de fysiske/psykiske rammer, så vi læsere kan se og føle det for os. Stine formår ligeledes, at præsenterer os læsere, både for hovedpersoner og bipersoner i romanen, i en grad der gør dem genkendelige og troværdige i deres roller. Den gode bog skal ligeledes kunne få mig-læseren til, at tænke og reflekterer, det kan Stines Katalog over katastrofer. Spørgsmål jeg sad tilbage med efter, at have læst bogen er eksempelvis. Bør prisen for mors eller fars kærlighed afstedkomme betegnelsen, utilpasset ung?  Har afskaffelsen at fortidens, fysiske opdragelses metoder og revselsesretten, resulteret i en alternativ psykisk afstraffelses og opdragelses metode, som beskrevet i bogen, kulde tavshed og socialisolation? Bogen slutter med mange uafsluttede uopklarede problematikker, bekymringer om hvordan det vil gå Helle, far Bengt, mor Lizzi. En forsættelse af bogen ville være oplagt, og velkommen for mig som læser. 

Min først læste bog af Stine Askov, men absolut ikke den sidste.                                                                                     

Medlem af DR-Romanklubben på Løkken bibliotek 

Demokrat og skribent

Renè Louis Jensen