Bog

Vidnet

Af (
2018
)

Anmeldelse

Vidnet af Simon Kernick

14 dec.18

En tempofyldt og barsk krimi om grumme og hensynsløse mennesker i en tid med terrortrusler.

’Vidnet’ er en spændende historie, der udspiller sig over et enkelt døgn, hvilket er med til at give et opskruet tempo. Tonen og sproget er som handlingen voldsom og ligefrem, og det passer perfekt til helheden. Der er ingen overflødige beskrivelser af hverken steder, mennesker eller følelser, det hele er lige på og hårdt, akkurat som selve fortællingen.

Hovedpersonen Ray Mason fra antiterrorenheden er af den meget kolde og barske type, der aldrig selv har stået tilbage for hverken vold eller drab. Han er virkelig skarp og bruger ofte sin intuition, i dette tilfælde med succes.

Jane Kinnear bliver under et besøg hos sin elsker vidne til mordet på ham og hans hustru. Mens konen ”bare” skydes, tortureres elskeren ihjel, fordi morderen ønsker oplysninger om et forestående terrorangreb, og da Jane har set morderen og omvendt, bliver hun placeret i et sikkert hus med konstant overvågning af flere betjente. Ray Mason sættes på sagen, og hurtigt aner han, at noget ikke er, som det giver sig ud for, og han går sine egne veje for at opklare mordene.

Jeg glæder mig til at møde Ray og de andre i antiterrorenheden igen, og jeg kan anbefale bogen til læsere, der elsker forrygende tempo, højt spændingsniveau, og som kan klare grov vold og makabre mord.

Bogdetaljer

Forlag
Jentas
Oversætter
Per Vadmand
Faustnummer
55104298
ISBN
9788742600382
Antal sider
331

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer