Veronika lyder som harmonika

En virkelig særlig lille bog, der handler om, hvor svært det er at være den nye hele tiden. Særligt når man burde være ekspert i at starte i skole om og om igen, fordi ens mor beslutter at flytte, hver gang hun finder en ny kæreste.

Det er svært at begynde i skole, fordi man er på helt ukendt grund. I ’Veronika lyder som harmonika’ må Veronika skifte skole og finde sit ståsted i en ny by, hver gang hendes mor har fået en ny kæreste. Det er hårdt at leve et liv som nomade og altid have rollen som den nye pige i klassen.

Veronika overvejer at tage bort fra det hele. Også selvom hendes lillesøster Josefine er den lille varme killing, der kravler ind under Veronikas dyne om natten og ligger med sin varme ryg mod Veronikas mave. Morens nye kæreste er lastbilchauffør og hedder Mogens, kaldet Mummi, og Veronika gider overhovedet ikke at lære ham at kende. Da Veronika beslutter sig for at tage væk, møder hun tilfældigt Mummi, der kører flyttebil, og han viser sig måske alligevel at være ok.

Bogen er Rebecca Bach-Lauritsens debut fra 2011, og hendes sprog er både stærkt og poetisk. Det er en virkelig velskrevet bog, som indledes sådan: ”VERONIKA LYDER SOM HARMONIKA. Og hun minder om sådan én. Man kan hive i hende og presse hende sammen. Og ud af det kommer en mærkelig musik.”

Veronika føler sig anderledes end andre børn, fordi hun er så ensom, efter at have opgivet at finde venner de steder, som de har boet. De fantastiske sort/hvide illustrationer af Stian Hole understøtter historiens melankolske stemning og skaber et let og sørgmodigt udtryk.

Det er en velegnet bog for børn fra ca. 9 år, men også en bog, der er særdeles velegnet til at læse sammen med en voksen.