Bog

Verden i opbrud : 1930'erne i nærbillede

Af (
2020
)

Anmeldelse

Verden i opbrud : 1930'erne i nærbillede af Hans Gregersen

09 okt.20

'Verden i opbrud’ imponerer med sin letlæste form og sit nuancerede nærbillede af det urolige og dramatiske årti, der førte frem mod en ny verdenskrig.

Hans Gregersen har begået et fremragende formidlet værk, der maler et stærkt nuanceret portræt af et dybt sammensat årti, hvor økonomisk depression og et ustabilt politisk klima satte dagsordenen. Med sit levende sprog og den omfattende research, sender Gregersen læseren på en forrygende tidsrejse tilbage til dette epokegørende og skelsættende årti, der ledte frem til 2. verdenskrig. På imponerede vis samler bogen det komplekse puslespil af historiske og kulturelle begivenheder, som karakteriserede 1930’erne.

Selvom 1930’erne var et årti, hvor storpolitiken fyldte meget, sætter Gregersen heldigvis også fokus på de kulturelle og nationalpolitiske begivenheder, som var med til at tegne årtiet. Politiske despoter som Hitler, Mussolini og Stalin, står side om side med den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, der måtte tage nye metoder i brug for at føre sit land gennem kriseårene efter krakket på Wall Street. I Danmark blev der stillet det ikoniske spørgsmål “Stauning eller kaos”, og den danske statsminister blev en samlende landsfader, der i øvrig var den første socialdemokratiske statsminister. Arbejdsløsheden bredte sig alle de vestlige lande, der var dybt påvirket af et Amerika i knæ.

Kunstnere som den spanske surrealist Salvador Dali og den danske maler Wilhelm Freddie vagte forargelse, og flyverhelten Charles Lindberg valgte at forlade USA for at få fred fra pressen. Anaïs Nin indledte et erotisk forhold til forfatteren Henry Miller, og blev foregangskvinde indenfor bekendelseslitteraturen. Den spanske borgerkrig inspirerede blandt Hemingway til hans artikler, og den tyske forfatter Bertolt Brecht søgte politisk ly i Danmark. Tyskland indlemmede Østrig og Tjekkoslovakiet, og Karen Blixen vendte hjem fra Afrika. I København trak det overskrifter da den tidligere justitsminister P.A. Alberti blev påkørt af en sporvogn.

‘Verden i opbrud’ er en guldgrube af en bog, som slår ned på både små og store begivenheder. Bogens form kan på mange måder minde om de meget populære ugerevyer, der blev vist i 1920’erne-1940’erne. Korte nedslag, der serveres let og levende, og handler om alt, hvad der rører sig indenfor sport, kultur, samfund og politik. Som ugerevyen anvender Gregersen også billeder til anskueliggøre sine pointer - både i form af bogens omfattende billedside og af de mange fremragende sprogbilleder, som Gregersen anvender:

“Det er altså økonomisk depression og et ustabilt politiks klima, der sætter 1930’ernes dagsorden. Champagnen er fordampet, og det er blevet tømmermændendes årti, der måske lettes med en tur ind i biografmørket til et par timers frikvarter fra den truende verden udenfor.”

Det levende sprog gør, at man som læser bliver fuldstændig opslugt, og bogen kan varmt anbefales til enhver, der vil opleve nye facetter af, hvad der skete i årtiet og til dem, som gerne vil genopfriske historien med en oplysende tur ned af 1930’erne dystre memory lane. Desuden er bogen et fremragende opslagsværk, der indeholder et velfungerende personregister.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Faustnummer
48769861
ISBN
9788740665833
Antal sider
405

Artikel

Dansk litteratur i 30’erne

På trods af at Danmark og resten af verden i 30’erne befandt sig en en økonomisk krise, så var det en gunstig og skabende periode på den kulturelle og kunstneriske front.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer