Bog

Vend verden : genvind autonomien i en digital tidsalder

Af (
2020
)

Anmeldelse

Vend verden : genvind autonomien i en digital tidsalder af Vincent F. Hendricks

23 aug.20

Hendricks advarer i provokerende og humoristisk bog om, at vi er ved at miste autoriteten til techgiganterne, men anviser samtidig, hvad vi kan gøre for at genvinde den. 

Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han har alle dage været meget produktiv, og vil med denne bog prøve at samle op for at prøve at besvare det spørgsmål, hans dengang 10-årige søn stillede: Hvad er det egentlig du laver far, og hvorfor er det vigtigt?

Den deprimerende del af bogen er, at vi bliver nødt til at indse, at de sociale medier ikke er til for at tjene, men for at malke os. Det er os og vores oplysninger, der er det egentlige produkt, techgiganterne lever af at sælge.

Det gode er, at vi selv kan gøre noget ved det, og det er noget så sympatisk som ved at blive gode mennesker. Midlet er de fire klassiske dyder:
Semper Ardens, altid brændende, som blandt andre brygmester Jacobsen havde som motto, og som betyder, at man skal være en ildsjæl såvel professionelt som personligt.
Festina Lente, skynd dig langsomt: Gør dig umage og sørg for, der er fundamentalværdi i dit virke.
Carpe Diem, Grib dagen, men gør det vel at mærke, så det ikke går ud over andre eller sker på andres bekostning.
Sapre Aude, Vov at vide. Heri ligger også, at viden kan være både ubehagelig og farlig, men man skal turde opsøge den, hvis man ikke bare vil ende i et ekkokammer.

Bogen er en god gennemgang af Hendricks univers og et kærkomment gensyn med mange af hans teorier, hvor en af mine yndlings er pluralistisk ignorance, hvor man gør som alle andre uden at tænke på, om det er rigtigt eller forkert. For eksempel er man tilbøjelig til at følge den første, der træffer en beslutning i en dårlig skiltet lufthavn, uanset at denne blot har slået åndeligt plat eller krone med sig selv.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
47961076
ISBN
9788740056938
Antal sider
214

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer