Bog

Vaks - jeg læser lyd

Af (
2015
)

Anmeldelse

VAKS – jeg læser lyd af Ina Borstrøm

01 dec.15

Er læsningens kunst svær, så er der god hjælp at hente i dette læsetræningshæfte. Der er fart og humor og masser af fokus på lyd og rig mulighed for selv at digte skøre sætninger.

Af Susanne Dahl Jensen

’VAKS – jeg læser lyd’ er en noget anderledes letlæsningsbog end dem, der typisk udkommer, idet denne titel er en del af en serie af læsetræningshæfter om LYD, RIM, VOKAL, KLIP OG SPION. Derudover har den ikke en lille spændingsopbygget historie og ej heller en forside med et billede fra historien, der appellerer til målgruppen.  Bogen er bygget op som 20 lektioner med stigende sværhedsgrad, og de lydrette tekster er suppleret med farvelagte tegninger. Udover læsetræningshæfterne findes VAKS bøger til frilæsning, hvor der indtil videre er kommet fem titler med en lille historie, som i en typisk letlæsningsbog. Men denne bog er systematisk og læse-strategisk opbygget med skønne vrøvle-tekster, der fint understreges af illustrationerne tegnet af Dorte Karrebæk. Der er masser af humor i teksterne og bestemt også i Karrebæks skæve og finurlige tegninger, der på humoristisk vis illustrerer, hvad teksterne handler om.

Forfatter Ina Borstrøm har skrevet en del letlæsningsbøger, hvor den første ’Farfar på film’ kom i 2005, og hun har også tidligere skrevet fagbøger om, hvordan børn kommer i gang med den første læsning. Illustrator Dorte Karrebæk har forfattet og illustreret rigtig mange børnebøger, men har mest sit virke som illustrator og er især kendt for sin skæve, vilde og absolut fantasifulde streg.

Der er rigtig meget fokus på læsning i disse år og især i de første klasser, hvor det er så vigtigt at komme godt fra start. Dette læsetræningshæft kan udover at bruges i skolen fint bruges derhjemme til læsetræning med sit barn, især hvis man vil have lidt mere fokus på lyd. Her er bestemt nogle sjove og anderledes tekster at arbejde med end i de gængse små letlæsningsbøger. Der lægges op til leg med sproget – så værsgo at vrøvle løs.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
51723635
ISBN
978-87-02-17373-4
Antal sider
43

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer