Bog

Undervejs : erindringer 1940-1972

Af (
2021
)

Anmeldelse

Undervejs : erindringer 1940-1972

21 nov.21

Oprigtig fortælling om et liv udover det sædvanlige er et spændende stykke danmarkshistorie med en vidunderlig fortæller.

Tom Buk-Swienty fik en enestående mulighed for at tale med dronning Magrethe under nedlukningen i forbindelse med Corona epidemien. Hendes pressede kalender blev med ét mindre travl, og der blev tid til 37 timers samtale fordelt over 14 møder med majestæten.

Prinsesse Magrethe blev født d. 16. april 1940 som kong Frederik og dronning Ingrids førstefødte, og hun var ikke tronarving ved fødslen. Det blev hun først i 1953, da en ny tronfølgelov gav mulighed for kvindelig arvefølge. Hendes forældre opdragede hende til at være ydmyg, sikrede hun blev skolet og sørgede for, hun lærte at stole på egen dømmekraft. Som prinsesse blev hun både undervist hjemme og sammen med andre børn på privatskole, men har desuden uddannet sig i Kvindeligt Flyverkorps samt studeret flere fag på universiteterne i både Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London. Hun har desuden rejst verden rundt i følgeskab med sin hofdame og kære veninde Wabi.

Prinsesse Magrethe mødte Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat adskillige gange i England, men en aften hvor han inviterede hende på middag i en natklub, og de efterfølgende dansede til sangen ’Strangers in the Night’ med Frank Sinatra, stod horisonten pludselig i flammer. Hun var forelsket! Parret besluttede at holde deres kærlighed hemmelig lidt endnu, og i mellemtiden besøgte greve Henri Danmark. I Wabis lejlighed mødte han uformelt kong Frederik og dronning Ingrid, der heldigvis begge bifaldt deres datters valg. Og det var et held, for hvis kong Frederik havde sat sig imod deres forhold, havde prinsessen været nødt til at lytte til sin far, og "så ved jeg ikke, om jeg nogensinde ville havde fundet nogen".

Dronningen er en rigtig storyteller, som har skrevet udførlig dagbog det meste af sit liv. Alligevel kræver det et enormt overskud at kunne fortælle sin livshistorie, på en måde så det hele står lyslevende og sanseligt for læseren adskillige år senere. Tom Buk-Swienty har valgt at fokusere på de første år i dronningens liv og før, hun giftede sig med greve Henri og blev regent. Historien er fortalt fra hestens egen mule, et udtryk dronningen selv benytter i bogen. Buk-Swienty har med overblik og dygtighed formået at få historien til at føles som om, den fortæller sig selv. Både dronningen og forfatteren har været mere end veloplagte under tilblivelsen af den imponerende fortælling.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
61343164
ISBN
9788740061505
Antal sider
448

Tema

Tema

Årets bedste bøger 2021

Vi gør status over bogåret og præsenterer redaktionens bedste læseoplevelser, der rummer storslåede historiske og personlige skildringer og aktuel debat om køn, klima og kriser.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer