Bog

Tvilling, yndling, grævling : en selv(hjælps)biografi

Af (
2020
)

Anmeldelse

Tvilling Yndling Grævling af Hella Joof

20 maj.21

En hyggelig selv(hjælps)biografi om at vokse op som barn af en dansk mor og en afrikansk far i Danmark i 60’erne og 70’erne, om moderskab, skilsmisse, karriere og alt ind imellem.

Hella Joof har gennem flere årtier været et kendt multitalent herhjemme. Hun er skuespiller, sanger, instruktør, forfatter og meget mere. Første gang, jeg så hende, var i TV-serien “Far, mor og Blyp”, der blev sendt på Danmarks Radio i 1990’erne. Hun har skrevet bøger til både børn og voksne, og nu er turen kommet til hendes selvbiografi, som er et must-read, hvis du er fan af Hella Joof.

Hella kommer til verden i 1962, og som barn lærer hun hurtigt, at der tilsyneladende er særlige regler, når du er mulat. Hun skal blandt andet opføre sig ekstra pænt, så folk ikke kan bruge hendes hudfarve som årsag til hendes opførsel. Det er ikke nemt at være Hella, men hun gør sit bedste. Det lykkedes ikke altid, og der er Hella utrolig ærlig i sin beretning. Hun fortæller helt råt om det rare, det trælse, det forfærdelige, det mindre heldige og det helt igennem fantastiske ved livet. Jeg vil vove den påstand, at hvis du kan læse bogen uden at finde mindst én historie, du kan bruge til noget, så skal du læse bogen igen.

Tvilling Yndling Grævling (som du skal læse bogen for at kende betydningen af) er bygget op kronologisk, det meste af tiden. Vi får alle sammen strøtanker, også Hella, og de strøtanker er med her som små interludes, små afbræk.

Noget af det, der altid sælger Hellas bøger til mig, før jeg kender handlingen, er hendes bogtitler og ikke mindst forsiderne. Denne bog er ingen undtagelse. Titlen er unik og hun er selv tilstede med sine hænder, der danner parentes om hjælpen i selv(hjælps)biografi. Når du åbner bogen, er Hellas livshistorie ledsaget af hendes særegne, finurlige tegninger, som bare passer ind som fod i hose.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
38228498
ISBN
9788740062342
Antal sider
344

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer