Bog

Trylleblik

Af (
2021
)

Anmeldelse

Trylleblik

02 aug.21

Barske livsvilkår formidles i billedbogsform og kan være med til at give børn en større forståelse af verden.

I en by i ruiner møder vi en lille pige, som spørger læseren, om de ved, hvordan man laver ”trylleblik”? Hun fortæller, at ”trylleblik” opnås, når man lukker det ene øje og dækker for det med to fingre. På den måde kan man se ting, som andre ikke kan se. Det har hendes bedstemor lært hende.

Pigen bor med sine forældre og bedstemor i et boligkompleks, hvor lejlighederne er mere eller mindre ødelagte. Når hun laver ”trylleblik” sammen med sin bedstemor, ser omgivelserne helt anderledes og mere farverige ud. Byens ødelagte og snavsede udtryk fejes til side for at forvandles til smukke solopgange.

En dag må familien flygte, og ved at gøre brug af sin særlige måde at se verden på, bevarer pigen håbet om en fremtid, hvor de alle kan være sammen. Hun lærer sin lillebror at se verden med ”trylleblik”, og bogen slutter med at pigen fortæller læseren: ”Og nu har jeg lært det til dig”.

Man opdager ikke lige med det samme, at fortællingen udspiller sig i et krigshærget land, fordi man lader sig snyde af Ane Bjørns brug af farver. Virkeligheden er tegnet i s/h, mens drømmeverdenen er i farver. Tekst og billeder er nærmest kontrapunktiske, da teksten er helt uskyldig og blot fortæller om en fantasileg mellem pigen og bedstemoren, hvorimod de s/h illustrationer fortæller sandheden: At familien lever i en sønderbombet by, og at faren må flygte derfra med begge børnene, men uden sin kone og bedstemoren. På vej fra stranden, efter de er kommet i land, går faren med lillebroren i favnen og pigen i hånden, og der tænker hun: ”Jeg behøver ikke mit trylleblik for at se, at far er stærk”.

Ane Bjørn står bag flere udgivelser, bla. billedbogen ’Omvendt sne’, der også handler om at miste. Hun har desuden illustreret ’Alfreds mindebog’ af Dennis Gade Kofod.

Der findes flere billedbøger om børn på flugt, bla. ’Aminas første dag’, ’Når kaniner bliver bange’. ’Historien om Bodri’ og ’Fortællingen om Ibis’. ’Trylleblik’ henvender sig til børn fra ca. 7 år.

Bogdetaljer

Forlag
Gutkind
Faustnummer
39144956
ISBN
9788743401599
Antal sider
28

Tema

Tema

Årets bedste bøger 2021

Vi gør status over bogåret og præsenterer redaktionens bedste læseoplevelser, der rummer storslåede historiske og personlige skildringer og aktuel debat om køn, klima og kriser.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer