Bog

Til hendes eget bedste

Af (
1999
)

Anmeldelse

Til hendes eget bedste af Elizabeth George

22 jul.99

Kriminalkommisær Lynley og kriminalassistent Barbara Havers fra Scotland Yard er sendt til Cambridge for at opklare mordet på en ung, døv pige, der er studerende ved universitetet.

Elizabeth George har igen skrevet en yderst veldrejet kriminal-roman, hvor vi får indblik i de involverede personers indviklede ægteskaber, samliv, familieliv og venskaber. Der er mange lig i lasten hos de involverede personer og kun langsomt får læseren bragt lys over den dunkle fortid.

De to kriminalbetjente har også hver især deres personlige problemer og konflikter at slås med. Barbara Havers vægrer sig ved at sende sin senil demente mor på plejehjem, og Lynley har problemer med kærligheden. Helen, som han nu gennem flere romaner har elsket stærkt og vedholdende, vil ikke giftes med ham, og hendes afvisninger er ved at slide ham op.

Jeg synes, at Elizabeth George er en af de dygtigste og mest vedkommende kriminalforfattere vi har. Hun kan sætte fokus på aktuelle politiske problemer uden at der kommer en politisk roman ud af det, og hun kan skildre mennesker så de står lyslevende foran læseren med alle deres positive og negative sider. Det er rigtig god underholdning.

Bogdetaljer

Secondary title
Krimiserien med Lynley og Havers ; 5
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Birgitte Brix
Faustnummer
22393251
ISBN
9788759511145
Antal sider
378

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer