Bog

Teheran-fortegnelsen

Af (
2005
)

Anmeldelse

Teheran-fortegnelsen af Steffen H. Nielsen

10 apr.06

Al-Queda har fået kig på en begivenhed i København, der kan bruges som 'terror-scene', og både EUs antiterrororganisation, CIA og det danske politi kommer på banen.

Forfatteren har brugt nogle begivenheder, vi kun kender alt for godt: besættelsen af den amerikanske Teheran-ambassade i 1979, angrebet den 11. september 2001, diverse andre aktioner foretaget af al-Queda samt USAs og Israels måde at håndtere situationerne rundt om i verden.

Med den base har forfatteren skruet en habil og meget spændende historie sammen om terror og bekæmpelsen af den - og dernæst sat scenen nærmest 'hjemme hos os selv', hvilket gør historien nok så vedkommende.

En ung mand ser ved den amerikanske ambassade i Teheran i 1979 sin far blive et uskyldigt offer for amerikanske kugler. En CIA-agent var til stede ved samme lejlighed og fik her lagt grunden til et had mod den arabiske verden, ikke ulig dét had, arabiske fundamentalister nærer mod vesten. De to samt en del andre med- og modspillere mødes i København 2006, hvor et terrorangreb er på vej.

En næsten-hemmelig anti-terror-organisation, EATO, nedsættes under EU. Amerikanerne er ikke begejstrede, de mener sig i deres gode ret til at sætte dagsordenen i dén sammenhæng.

Hos EATO, som er placeret i Hamborg, præsenteres vi nu for historiens 'good guys', blandt dem møder vi de mere nuancerede opfattelser af verdens gang (modsat amerikanernes i historien).

Alt i alt konstruerer forfatteren sin handling omhyggeligt, han er meget filmisk i sin sceneopbygning og med nuancerede figurer på rollelisten. Også 'de skyldige' i fortællingen tror man på som læser.

EATO-folkene er fint fordelt med den skarpe (og flotte…) leder, der nok inderst inde er en blød mand; en gemytlig, kulsort, hårdtslående OG amerikansk bamsebjørn – med de gode holdninger og så en smuk, begavet og dansk politikvinde.

Vi følger alle elementer frem mod den forrygende slutning i Kastrup lufthavn, hvor heltene naturligvis klarer situationen. 

Det er forfatterens første roman, og det er spændende, om han fortsætter efter denne solide debut!

Der står spændingsroman på forsiden, men den ligner altså en lærebog i samfundsfag alligevel, så frem med en smartere forside, hvis der kommer endnu en historie om Lisbeth og Rolf fra EATO!

Prudentia, 2005. 375 sider. Kr 299,-

Bogdetaljer

Forlag
Prudentia
Faustnummer
26025699
ISBN
9788790827502
Antal sider
375

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer