Bog

Splint og Sputnik leger far, mor og børn

Af (
2020
)

Anmeldelse

Splint og Sputnik leger far, mor og børn af Inger Tobiasen

28 sep.20

I fjerde historie i serien om Splint og Sputnik er venskab og leg i fokus.

Inger Tobiasens bøger om Splint og hans robot Sputnik er en skøn og rolig serie, som på enkel vis i ord og billeder indfanger, hvad der er på færde i børns hverdag og indre følelsesliv. I den fjerde bog i serien handler det om, hvad der sker, når man vil lege noget forskelligt, og legen går i hårknude. Det er svært ikke at falde for Inger Tobiasens tegninger af især Sputnik, som er den kæreste lille, levende robot i historierne.

Splint og Sputnik snakker om dengang, de mødte hinanden, men så dukker Viola op og afbryder tosomheden. Hun har en tom barnevogn på slæb og vil lege ”far, mor og børn”. Hurtigt får hun bestemt, at Sputnik skal være baby i barnevognen og Splint faren i legen. Splint bliver ked af, at hun har taget hans ven fra ham, og at Viola vil bestemme det hele, men han kan ikke rigtig finde ordene eller modet til at sige stop. Heldigvis sker der noget uventet, som får Viola og Splint til at grine og komme på bølgelængde med hinanden igen.

Konflikter og uenigheder kommer alle børn kommer ud for mange gange i deres barndom. Her vil Inger Tobiasens vellykkede historie kunne bruges til en snak om venskaber, følelser og konflikter med børn fra 3-6 år.

Bogdetaljer

Secondary title
Splint og Sputnik, 4
Forlag
Turbine
ISBN
978-87-406-5984-9
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer