Bog

Spejlenes by

Af (
2019
)

Anmeldelse

Spejlenes by af Claire Fayers

11 jan.20

Virkelig god fantasy til børn fra ca. 10 år om to verdener, hvor den ene er magisk, og den anden ikke er det længere, og grænsen kun kan krydses gennem magiske spejle.

Handlingen i 'Spejlenes by' udspiller sig i 1852 i byen Wyse, som ligger på grænsen mellem England og Wales, og som er det sidste sted i Storbritannien med forbindelse til den magiske by Unwyse.

Den 12-årige Ava og hendes storebror Matthew er blevet forældreløse og har allernådigst fået lov til at bo og arbejde hos en fjern slægtning i Wyse. I byen Wyse er der stadig en smule magi, men den bliver langsomt svagere. Det er Lord Skinner, der bestemmer alt i Wyse, og han har en stor interesse i Ava, uden man ved hvorfor.

I Wyse har man samlet de sidste magiske spejle, og enkelte troldmænd kan gennem spejlene skabe en passage til den magiske tvillingeby Unwyse, hvor drengealfen Howell bor. En dag får Ava skabt en magisk passage til Unwyse, og i spejlet møder hun Howell. De to opdager, at ikke alt er, som det skal være. De befinder sig snart i stor fare og må flygte sammen til Wyse. Nu må de i gang med at få opklaret de mange mærkelige ting, der er sket. Der er mange mysterier lige fra begyndelsen; hvad skete der med vores hovedpersoners far, hvad er det for et ar Ava har i ansigtet, hvorfor virker de magiske spejle ikke længere, hvem er Mr. Bones og hvorfor vil han have Bogen? Og hvad er forbindelsen mellem Lord Skinner og Mr. Bones?

Måden de forskellige verdener er udtænkt på er virkeligt fin. Det magiske er meget troværdigt sat ind i Storbritanniens historie, og nogen vil måske genkende træk fra den industrielle revolution i den måde, magien bliver fortrængt på. Det er en bog med masser af humor, hvor hvert kapitel indledes med at Bogen fortæller en lille forklarende tekst, og derefter handler kapitlet om verden i Wyse eller den i Unwyse.

Jeg er meget begejstret for bogen, som minder lidt om serien ’Gregor’, men som også har elementer, der minder om serien De ualmindelige eller Nevermoor.

Bogdetaljer

Forlag
Alvilda
Oversætter
John Lysmand
Faustnummer
47512298
ISBN
9788741506920
Antal sider
268

Tema

Fik du læst?

Tema

Årets bedste bøger 2021

Vi gør status over bogåret 2021 og præsenterer redaktionens bedste læseoplevelser, der rummer storslåede historiske og personlige skildringer og aktuel debat om køn, klima og kriser.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer