Bog

Skjulte dybder

Af (
2023
)

Anmeldelse

Skjulte dybder

25 mar.23

I tredje bind i serien om kriminalkommissær Vera Stanhope og hendes lille team udforskes de forskellige karakterers fortid. En velskrevet og klassisk engelsk krimi.

Ved kysten i Northumberland findes den unge mand Luke Armstrong kvalt i familiens badekar omgivet af blomster. Luke var diagnosticeret med Aspergers syndrom og havde derfor nogle raserianfald, når livet overvældede ham. Lukes mor Julie fortæller Vera, at hun er overbevist om, at anfaldene skyldtes at Lukes gode ven Thomas døde, mens de legede sammen flere år før. Vera og hendes kollegaer Joe og Holly undrer sig over den kærlighed, hvormed Lukes’ lig er efterladt. Nærmest som en ofring af et elsket barn.

Vi møder også ægteparret Peter og hans ideelle hustru Felicity, der ofte har besøg af Peters fuglekiggervenner Gary, Clive og Samuel, som alle er forelskede i Felicity. En dag opsøges Felicity af den unge lærerstuderende Lily Marsh, der gerne vil leje familiens havehus, og det undrer Felicity, da de ikke har overvejet at udleje det. Kort efter begås endnu et mord, hvor liget denne gang også efterlades overstrøet med blomster. Vera mener, at dette mord kan være begået for at dække over det første, og hun arbejder på at finde en forbindelse mellem ofrene. Hendes opmærksomhed er rettet mod gruppen af fuglekiggere Peter, Gary, Clive og Samuel, som fandt det andet lig, og hun bliver mere og mere overbevist om, at løsningen på mordene er at finde et sted indenfor denne gruppe.

Fordi Vera er en almindelig, overvægtig, midaldrende kvinde, der drikker for meget, ikke ulig andre engelske politifolk, er det meget nemt for folk at undervurdere hende. Og det bliver deres fejl! Ann Cleeves er dygtig til at få lokationerne til at krybe under huden på sin læser, og med Vera Stanhope har hun skabt en hovedperson, som måske kan være svær at fatte sympati for, men som virkelig vokser på en, fordi man kommer til at kende hende ret godt og finder ud af, at hun selvfølgelig ikke er den hårde hund, hun udgiver sig for.

Bogdetaljer

Forlag
Gad
Oversætter
Brian Christensen
Faustnummer
135633062
ISBN
9788712067856
Antal sider
298

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer