Bog

Se på stjerner med katten om natten

Af (
2020
)

Anmeldelse

Se på stjerner med katten om natten

30 okt.20

Bliv en sej stjernekigger sammen med Felicity Kat i denne charmerende fagbog om stjernerne og rummet.

Alt spiller bare sammen i denne fantastisk lækre fagbog om stjernehimlen, rummet, solsystemet og meget andet ”derude”. Tegningerne er superflotte og illustrative, og katten Felicity gør emnet levende og interessant med de korte fakta og ved at henvende sig direkte til læseren. En charmerende bog til mange timers underholdning, snak og lærdom for videbegærlige børn fra ca. 7 år og deres forældre. Det kribler i kroppen efter at komme ud og se på stjerner!

Felicity Kat er forfatterens egen kat, som han ofte er ude og se på stjerner med om natten. Hun tager os læsere i hånden og lærer os alt, hvad vi behøver at vide om stjerner, rummet og universet for at blive ægte stjernekiggere. Men først har hun lige et par gode råd til at gøre stjernekiggerturen til en succes: hvad man kan medbringe af udstyr, påklædning og hvorhenne i terrænet man kan være heldigst at se stjerner klart.

Bogen forklarer herefter, hvad stjerner og konstellationer (stjernebilleder) er, og at stjernehimlen ser forskellig ud gennem de fire årstider. Her ledsages formidlingen af de mest charmerende og informative tegninger af stjernebillederne og med forklaringer på, hvorfra stjernebillederne har fået deres navne og huskeregler for, hvordan man kan genkende dem på himlen. Bogen kommer også omkring månen og dens faser, planeter, stjerneskud, nordlys m.v.

Der er ikke langt fra ord til handling, når man har læst denne bog og bare mest af alt har lyst til at springe ud med det samme og se på stjerner!

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Christian Sand
Graphic
Brendan Kearney
ISBN
978-87-627-3364-0
Antal sider
54

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer