Så du ikke farer vild i kvarteret

Den mesterligt fortalte roman om at være detektiv i sit eget liv undersøger, hvordan fortidens skygger kommer til syne gennem erindringen. Selve krimigåden forbliver uforløst.

Den ældre forfatter, Jean Daragane, der lever isoleret i sin lille lejlighed i Paris, bliver en dag kontaktet af en ukendt person, der har fundet hans adressebog og nu ønsker oplysning om et bestemt navn i adressebogen. Det bliver starten på en rejse tilbage til fortiden, hvor et mord fandt sted. Hvad skete der egentligt?

I sin sædvanlige minimalistiske stil undersøger nobelprismodtageren Patrick Modiano begivenheder i fortiden og de gåder, der hele livet har kastet skygger på hovedpersonens eksistens.  Selve krimigåden er lidt uforløst, men det er mesterligt fortalt, hvordan tilfældige møder, gamle pasfotos, navne og steder sætter gang i erindringer, lyde og stemninger og kaster nyt lys over noget, Jean helst vil glemme.

Den lille roman bevæger sig i flere ikke altid så tydelige tidsspor: i barndommen, hvor Jean pludselig blev overladt til en kvinde ved navn Annie Astrand. Senere får de kontakt igen ved, at han får tilsendt nogle pasfotos af sig selv som barn. Han har lige skrevet sin første roman, og her er der skrevet et stykke uvirkelighed ind som en personlig meddelelse netop til Annie. I det nutidige spor bliver han opsøgt af nogle af sin mors venner og besøger selv en læge, hvor han som barn er blevet undersøgt. Jean Daragane kommer på sin egen måde tættere på, hvad der egentlig skete. Hans forældre forsvandt, der blev lavet falske pasfotos og kvinden, der ville tage ham med til Rom, blev arresteret. Jean måtte vente 40 år på at få kastet lys over det. 

Det mest interessante er, hvordan han fra overhovedet ikke at kunne huske navne eller begivenheder langsomt kredser sig ind på det fortrængte. Disse pludselige nedslag af erindringsglimt er af nærmest drømmeagtig karakter. Citatet af Stendhal på bogens første side indrammer temaet: ”Jeg kan ikke gengive begivenhedernes virkelighed, kun vise deres skygge”. Det er denne skygge Patrick Modiano formår at udfylde på fornemste vis.

Der er en melankolsk stemning gennem hele bogen understreget af, at det næsten altid er efterår, der er gåture i mørke, sene besøg på caféer og facader, der er overgroet med efeu. Alt er under evig forandring, og Paris er fremmed, også for dem der bor der.

Patrick Modiano f. 1945 modtog i 2014 Nobelprisen i litteratur. Igennem romanerne undersøger han, hvordan fortiden gennem tidens og erindringens univers spiller ind på nutiden. Ofte er det uopklarede gåder fra besættelsestidens Paris. Hans bøger er uomgængelig læsning inden et besøg i Paris.