Bog

Rufus Gifford i Trumps Amerika

Af (
2018
)

Anmeldelse

Rufus Gifford i Trumps Amerika af Peter Christensen og Marcus Rubin

07 feb.19

Bogen om Giffords valgkamp er interessant med den ekstra krølle, at hans politiske holdninger er inspireret af opholdet i Danmark. Guf for alle, der stadig tør interessere sig for international politik.

Danmarks tidligere amerikanske ambassadør opnåede næsten rock-stjerne-status herhjemme, men vendte tilbage til en noget anderledes dagligdag, da han stillede op til Repræsentanternes Hus og måtte erkende, at stort set ingen kendte ham i hans hjemstat.

Forfatterne har begge været USA-korrespondenter og har fulgt flere præsidentvalgkampe. Denne gang har de valgt at følge Rufus Giffords valgkamp op til Repræsentanternes Hus i 2018 for Demokraterne i Massachutes. Det blev en entuastisk kampagne med masser af unge frivillige, men også en sej kamp op ad bakke, da Gifford har tilbragt mange år udenfor sin hjemstat.

Vi følger både selve kampagnen, får mange samtaler med kandidaten og mange af hans støtter og frivillige, og det giver samlet set et billede af den nye politiske virkelighed, USA står i, midt i Trumps første valgperiode.

Det er en meget interessant og velskrevet bog, der er guf for alle os, der stadig tør interessere os for international politik, og det er en ekstra krølle, at Gifford har samlet meget af sin politiske overbevisning op i Danmark og hele tiden reflekterer over vores land, som han er fuld af beundring for, men også kan stille sig skeptisk og undrende overfor fx den herskende holdning til indvandring.

Bogen er også anderledes ved at beskrive amerikansk politik på delstatsvalgniveau, noget vi ikke er forvænte med, som er en forfriskende ny vinkel.

 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
55104468
ISBN
9788702269314
Antal sider
210

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer