Rufus

Billedbogen er en hyldest til selvtillid, lykke og venskab, fortalt af den lille, kærlige hund Rufus.

Hvis man hverken er stor eller lille, lang- eller korthåret, hvad er man så? Mon nogen så overhovedet bekymrer sig om en, når ikke man passer ind i en kasse?

Rufus er en meget elskelig hund. Han ved ikke helt, hvordan man kan karakterisere ham, da han ikke rigtigt ligner nogle af alle de andre hunde, som han kender. Han er ikke specielt lille eller stor, måske nærmere midt imellem, ej heller er hans pels lang, men den er heller ikke kort. Måske er den i virkeligheden lidt pjusket? Han er ikke nogen fornem hund eller en specielt frygtløs hund. Og slet ikke en fartglad hund.

Man kan godt sige, at Rufus har en identitetskrise. Han tilhører drengen Max, der hver dag omgås andre mennesker, hvor en del af dem også har en hund. Disse mange hunde har hver især deres særlige kendetegn, men Rufus kan simpelthen ikke gennemskue, hvor han passer ind. Han løber sig en tur, og pludselig kan han ikke finde hjem. Kold og våd sidder han og ved ikke, hvad han skal gøre, indtil han ser en seddel med et billede af ham og Max, hvor der står "Forsvundet" og en note om at Rufus er Max’ bedste ven. Så findes der alligevel en måde at beskrive Rufus på!

Bedst som det ser mest sort ud for Rufus og hans manglende tro på sig selv, hjælper Max ham med at se, at han er meget vigtigere, end han selv tror. Han er Max’ bedste ven, og det gør ham til en glad hund.

Fortællingen er virkelig sød, og Rebecca Crane er en vidunderlig illustrator. Hendes figurer er i dekorative og i skønne naturfarver. Historien er meget velegnet til gode snakke om, hvor vigtige alle er.