Bog

POBEDA 1946

Af (
2018
)

Anmeldelse

Pobeda 1946 af Ilmar Taska

29 mar.19

En både smuk og deprimerende bog, der giver et knugende billede af en befolkning og et land, hvor den ene besættelsesmagt afløses af den anden.

Pobeda er et russisk efterkrigsbilmærke, som den 6-årige dreng, der er romanens hovedperson, er meget betaget af. Romanen foregår i 1946 Estlands hovedstad, Tallin, hvor drengens far, der har deltaget i modstandskampen mod Sovjetunionen, holder sig inden døre, indtil han en dag forsvinder.

Drengens fascination af den flotte bil bliver katastrofal, da den indsmigrende ejer viser sig at være KGB-agent,hvilket får fatale følger for familien. Moderens søster har været en kendt operasangerinde, der, før grænserne lukkede, havde en affære med en engelsk oplæser på BBC. De forsøger at komme sammen igen og få hende til London, men igen er bilejeren på tværs.

Det er en både smuk og deprimerende bog, der virkelig får formidlet den usikkerhed, der rammer den lille familie, og den giver et knugende billede af et land, hvor den ene besættelsesmagt,Tyskland, er blevet afløst af en ny, der er meget optaget af udrensning af ”samfundsfjender”.    

Forfatteren er ester, men født i Sibirien i 1953, da hans familie var deporteret. Han har tidligere fået oversat novellesamlingen 'Større end livet'.

Bogdetaljer

Forlag
Jensen & Dalgaard
Oversætter
Birgita Bonde Hansen
Faustnummer
53982867
ISBN
9788771513219
Antal sider
307

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer