Bog

Pigen med trommestikkerne

Af (
2021
)

Anmeldelse

Pigen med trommestikkerne

16 aug.21

En rørende fortælling om Ihans opvækst i Irak og Danmark og hendes kamp for at få lov til at gå efter sin drøm.

Hun er pigen, der sidder midt i det hele bag sit lyserøde trommesæt, når L.I.G.A. giver koncerter - men hvem er Ihan Haydar egentlig og hvordan er hun blevet en af Danmarks mest kendte trommeslagere?

Jeg blev meget overrasket, da jeg læste ‘Pigen med trommestikkerne’. Det forekommer altid lidt spøjst, når unge mennesker udgiver selvbiografier, men Ihan Haydar har virkelig oplevet lidt af hvert, så det giver mening, at hun fortæller sin historie allerede nu. Hun er født i Bagdad i Irak, midt i Saddam Husseins diktatur, hvor hun boede de første 10 år af sit liv, indtil familien i 2003 flygtede til Danmark. Først flygtede hendes far og sidenhen fulgte resten af familien efter. Faderens farlige rejse er beskrevet tidligt i bogen, og der giver en meget klar fornemmelse af, hvor stor forskel der er på en diktaturstat og vores lille eventyrland.

Omdrejningspunktet i Ihans historie er hendes vej til trommerne. Hun beskriver de mange udfordringer, der opstår, når en ung pige skal navigere rundt i den arabiske kultur og den danske kultur på samme tid. Både da hun og trommerne fandt hinanden, og da hun blev forelsket i en dansk mand. Det er vand ved siden af den gennemsnitlige danskers opvækst.

‘Pigen med trommestikkerne’ er en spændende historie og meget nem at læse. Den giver et godt indblik i kulturforskelle. Hvis du kunne lide Abdel Aziz Mahmouds bog Hvor taler du flot dansk, vil du også kunne lide denne her.

Bogdetaljer

Forlag
Grønningen 1
Faustnummer
38774824
ISBN
9788793825567
Antal sider
283

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer