Petrines gave

Det er slet ikke rart at være en lille gris, som ikke har spillet nogen rolle i historien om Jesus-barnet. Slet ikke når de andre dyrs familier har været uundværlige i det faktum, at julen overhovedet eksisterer.

Ude i den varme stald praler dyrene af, hvordan netop deres tip-tip-oldeforældre hjalp, da Jesus blev født. Æslet Henry fortæller, at det var et æsel, som den lille famlie red på hen til stalden, koen Asta fortæller, at det var i hendes tip-tip-oldemors krybbe, barnet blev lagt, fåret Andrea istemmer, at hvis ikke det havde været for hendes families uld, var den lille blevet kradset af høet i krybben, og duen Knud fortæller, hvordan hans forfædre havde kurret en vuggevise.

Den lille gris Petrine ved ikke af, at nogen i hendes familie har medvirket i den vigtige historie. De andre dyr slår også hurtigt fast, at en gris slet ikke har noget at gøre i den vigtige julefortælling. Grise har intet værdifuldt! Petrine bliver så ked af de andres ord, så hun beslutter at gå sin vej, væk fra staldens varme og ud i den kolde sne. Og hun vil aldrig komme tilbage! Men man skal aldrig sige aldrig. Især ikke i juletiden, som er fyldt med næstekærlighed.

'Petrines gave' er en virkelig smuk billedbog på flere måder. Dens budskab om næstekærlighed er så fint sat i en ramme, der skal huske os på, hvorfor vi egentligt holder jul. Vi skal ydermere huske på, at alle betyder noget, og ingen kan undværes. Det er samtidig en anderledes julefortælling, som griber en fast om hjertet.

Jean Little er født næsten blind, men har skrevet mange børnebøger, hvoraf en del af dem handler om børn, der har et handicap. Illustrator Werner Zimmermanns tegninger er så flotte. Smukt sammensatte vandfarver og former understøtter den rørende tekst, så tekst og billede sammen danner det smukkeste udtryk.

En dejlig bog at læse højt om aftenen i julemåneden for børn fra ca. 3 år.